RUDERSDAL / FREDERIKSSUND: Repræsentanter fra Rudersdal og Frederikssund har tidligere fortalt i medierne, at der var undtagelser i udbudsreglerne, som man kunne bruge til at udskyde udbud i flere år - nemlig i forbindelse med kommunesammenlægningen.
Det skriver dagbladet Ringsted i forbindelse med de aktuelle sager, hvor en lang række kommuner nu undersøges af Konkurrencestyrelsen for ikke at ahev entreret med KMD uden udbud.
Men de undtagelser kan konsulent i KL, Michael Hald, ikke finde:
- I forbindelse med sammenlægningen, har der været gode grunde til at lave sådan en specielaftale det første år - måske også det andet. Men at gøre det fire år i træk, har jeg svært ved at se begrundelsen for. Sådan en sag har ikke været for en domstol, så man kan ikke sige, det er ulovligt. Men det er i hvert fald på kant med reglerne, siger Michael Hald.
Rudersdal og Frederikssund blev i går sammen med Fredensborg Kommune indraget i Konkurrencestyrelsens undersøgelse af KMD-sager, der nu er oppe på 34 kommuner.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.