BRØNDERSLEV: Brønderslev Kommune har indgået en kontrakt med it-firmaet KMD om køb af it. Og før jul bad Konkurrencestyrelsen om en forklaring på, hvorfor it-indkøbet ikke var sendt i udbud, så andre firmaer også kunne byde.
- Og forklaringen er, siger Søren Steensen, at vi forlænger og opgraderer et system, vi tidligere har købt hos KMD. Der er altså ikke tale om indkøb af et helt nyt system og derfor mener vi, at ordren ikke skulle i udbud.
Søren Steensen peger iøvrigt på, at 23 andre kommuner har haft samme opfattelse.
Konkurrencestyrelsen er af den modsatte opfattelse, men havde ikke ressourcer til at gribe ind.
Endelig afviser Søren Steensen, at kommunens indkøb hos KMD har noget at gøre med firmaets gaver til kommunalt ansatte i form af for eksempel golfture og koncertbilletter.
- Der er ikke nogen fra vores administration, der har været med, siger han ifølge DR Nordjylland.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.