
Ikke tidligere offentliggjorte DR-optagelser sår nu tvivl om socialminister Annette Vilhelmsens (SF) redegørelse til Folketinget for sin millionstøtte til Huset Zornig.
Optagelserne stammer fra råmaterialet til DR2 programmet 'Stemmer på Kanten', der blev sendt i efteråret. Og de viser Zornig efter et møde i Socialministeriet den 18. september - dagen før millionløfte blev officielt besluttet. På optagelserne siger Zornig, at det vigtigste på mødet var at klæde Vilhelmsen på til at kunne svare på, hvad den her mio. kr. går til, som hun har afsat til kampagnen, skriver Jyllands-Posten.
Annette Vilhelmsen har set optagelserne, men hun har ikke ønsket at lade sig interviewe.
'Jeg mener ikke, at de optagelser, jeg har fået vist i dag, ændrer på det, jeg har oplyst til Folketinget om sagen. Lisbeth Zornig Andersen vælger på mødet 18. september 2013 at præsentere sine planer for anvendelsen af en million til kampagnen. Det lytter jeg til, men der er ikke tale om, at vi drøfter ansøgningen,' skriver socialministeren i en skriftlig kommentar til DR.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.