dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Tusindvis af unge svigtes i landets jobcentre

Næsten 10.000 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere får ikke de tilbud om aktivering, de har krav på
KORT NYT
18. APR 2011 5.56

Der skal sættes ind over for ­ungdomsarbejdsløsheden, lyder bud­skabet i regeringens ungepakke, der skal sikre unge en god start på arbejdslivet og en solid tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal bl.a. ske gennem 'et tidligt og mere intensivt kontaktforløb i jobcentrene', står der i regeringsudspillet, der blev lanceret i begyndelsen af april.

Men nu viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at den lovgivning, der allerede findes på området, i mange tilfælde ikke bliver overholdt. Således står knap 10.000 unge uden et aktiveringstilbud flere uger efter det tidspunkt, hvor jobcentrene ellers har pligt til at sætte et aktiveringsforløb i gang. Det svarer til næsten 15 pct. af samtlige modtagere af dagpenge og kontanthjælp under 30 år. Heraf har over halvdelen ventet i mere end 10 uger. Det skriver Ugebrevet A4.

- Tallene viser med al tydelighed, at jobcentrene ikke er i stand til at leve op til deres forpligtelser, når et så stort antal unge ikke får de aktiveringstilbud, de har lovmæssig ret til, siger Lars Andersen, direktør og ledende cheføkonom for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) anerkender tallene fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og lover, at der vil blive rettet op på det forsømte.

Det er især ved det allerførste tilbud om aktivering til unge, det går galt. Maksimalt må der gå 13 uger, fra en ung bliver ledig, til han eller hun får det første tilbud om aktivering.

lcl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tusindvis-af-unge-svigtes-i-landets-jobcentre

GDPR