Tre vigtige knaster i regeringens udspil til udligning

Når social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) torsdag fremlægger regeringens udspil til et nyt system til udligning mellem landets kommuner, vil især én ting formentlig tiltrække sig opmærksomhed: et Danmarkskort.

Kortet vil vise, hvilke kommuner der står til at få flere penge - og hvilke der skal aflevere flere penge, hvis regeringen kan samle flertal for sit udspil.

Her er tre afgørende spørgsmål i forbindelse med udspillet:

Vil det lykkes at indgå en aftale?
Da V-LA-K-regeringen i 2018 forsøgte at ændre udligningssystemet førte det til hidsig debat. Hovedstadskommunerne afviste i avisannoncer at sende flere kroner til Jylland. Omvendt krævede alliancer af kommuner i provinsen en mere omfattende udligning.

På Christiansborg forliste regeringens håb om en aftale. Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet sagde nej, fordi de mente, at V-LA-K-regeringen i sit udspil holdt hånden over de 'rige' sjællandske kommuner.

Nu er det så Mette Frederiksens tur til at forsøge sig.

Statsministeren har selv sat sig ind i hjørnerne af det kringlede udligningssystem. Hun har også bestræbt sig på at orientere både partier og borgmestre på forhånd om linjerne i regeringens udspil.

Håbet er, at det vil give et bedre afsæt for forhandlingerne denne gang.

Mens De Konservative med borgmestre i velstående kommuner som Gentofte, Frederiksberg og Lyngby-Taarbæk måske hurtigt vil forlade forhandlingerne, så har Mette Frederiksen andre muligheder.

Efter valget har S og V flertal alene sammen. Og da pengestrømmen i regeringens udspil ventes at gå i retning af Venstre-ledede provinskommuner, er der håb i S-toppen om en aftale over midten.

Alternativt ser statsministeren også åbninger hos regeringens støttepartier – inklusiv De Radikale.

Ligesom ved aftalen om udligningsreformen i 2012 kan det med andre ord ende med en smal aftale med det parlamentariske grundlag, hvis Venstre melder fra.

Dermed har S to udveje, hvilket øger S-toppens tro på en aftale i første kvartal af 2020.

Hvilke kommuner bliver vindere, og hvem bliver tabere?
Med udspillet lægger regeringen op til, at 38 kommuner skal betale mere i udligning. 60 kommuner vil modtage flere penge. Regningen vil især havne hos kommuner i hovedstadsområdet og i Østjylland.

Det vil blandt sige kommuner som Gentofte, Rudersdal, Frederiksberg, Hørsholm, Tårnby og Vejle. Det er nogle af de kommuner, hvor borgerne har en lav skattesats og en høj gennemsnitlig levealder.

Landets fire største byer har socialdemokratiske borgmestre. Men det vil ikke være dem alle, der skal betale mere i udligning.

København må forvente at aflevere mere, mens Aarhus kun skal aflevere en smule mere. Odense og Aalborg forventes ikke at blive ramt.

Til gengæld ventes kommuner på Sjælland og Fyn og dele af Sønder-, Vest- og Nordjylland at få mest ud af regeringens udspil.

Den præcise liste over, hvad regeringens udspil i kroner og øre vil betyde for de enkelte kommuner, bliver først offentliggjort fredag. Det skyldes, at regeringen først vil holde sættemøder fredag for at orientere partier, før listen offentliggøres.

Hvordan kan kommunerne betale for den ekstra udligning?
De kommuner, som efter en udligningsreform skal aflevere flere penge, har tre muligheder for at lappe hullet:

Enten kan de hæve skatterne, sænke serviceniveauet eller bruge af deres likviditet, altså de penge, som de har i kommunekassen.

Regeringen går efter at lave en aftale med Venstre, men det er spørgsmålet, om Venstre kan se sig selv i en aftale, hvor kommuner får lov til at hæve skatterne i stedet for at spare på serviceniveauet.

Desuden er det sandsynligt, at de rige kommuner bliver nødt til at reducere den kommunale service, medmindre regeringen vil udvide den samlede serviceramme.

Servicerammen er det beløb, som kommunerne under ét må bruge på service og anlæg.

Hvis ikke den bliver udvidet, må de rige kommuner spare på deres service for at efterlade plads til, at de fattige kommuner kan udvide deres.

Ritzau