Folketingets partier stiller med topfolkene, herunder tre partiledere, til FOAs topmøde om tidsregistrering, kontrol og dokumentation i den offentlige sektor.
Topmødet holdes under overskriften 'Tid til det der tæller' onsdag den 12. august.
Fra de politiske partier deltager Bertel Haarder (V), Mette Frederiksen (S), Villy Søvndal (SF), Peter Skaarup (DF), Lene Espersen (K), Margrethe Vestager (R) og Line Barfoed (EL).
Desuden deltager Danske Regioner og KL og en række faglige organisationer fra den offentlige sektor.
- Vores håb er, at vi i fællesskab kan tage et lille skridt i retning af at vise medarbejderne i den offentlige sektor mere tillid, så kontrol og tidsregistrering fylder mindre i hverdagen, siger FOAs formand Dennis Kristensen.
Han peger på, at en ny medlemsundersøgelse fra FOA viser et stigende forbrug af tid til dokumentation og tidsregistrering. Især i hjemmeplejen bruger FOAs medlemmer i dag betydeligt mere tid på registrering og dokumentation end for to år siden.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.