To Lokalliste-medlemmer melder sig hos S i Holbæk

KORT NYT11. FEB 2020 8.49

HOLBÆK: Socialdemokratiet i Holbæk er vokset med to byrådsmedlemmer, begge fra Lokallisten der i sin tid blev dannet ved afskalning fra netop S. Sidste år skiftede et af de radikale byrådsmedlemmer også til borgmesterpartiet, som dermed nu er oppe på 12 mandater mod ni valget ved KV17.

De to nyeste socialdemokrater er Lokallistens gruppeformand Lars Qvist og Susanne Utoft, der er formand for børn- og skoleudvalget. De angiver tillidsfuldt samarbejde og politisk enighed med S som årsag til partiskiftet. Tilbage i Lokallisten er kun Finn Martensen, der kom i byrådet som førstesuppleant i sommeren 2018.

Han blev tilbage i 2017 ekskluderet fra S sammen med den anden Lokalliste-stifter, Sine Agerholm, hvis plads i byrådet han overtog, da hun flyttede fra kommunen. Begge blev forud for KV17 vraget som borgmesterkandidater for Socialdemokratiet.

mk

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt