dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Claus Bech, Ritzau Scanpix

Ekskluderet socialdemokratisk spids forlader Holbæk-politik

Sine Agerholm, der ved KV17 bragte Lokallisten i byrådet med tre mandater, flytter til Ærø
21. JUN 2018 14.55

HOLBÆK: Det politiske billede i Holbæk er nu ændret totalt fra forrige til denne periode. I 2017 hed borgmesteren Søren Kjærsgaard (V), mens oppositionslederen var Sine Agerholm (S). Ingen af de to er længere med i forreste linje, efter at Kjærsgaard træder ud af byrådet efter et nyt job i det civile liv, og Agerholm nu flytter ud af kommunen efter nyt job - til Ærø, oplyser Holbækonline.

Ved KV17 blev Christina Krzyrosiak Hansen (S) borgmester, og hun havde forinden detroniseret Sine Agerholm som S-spids. Det fik i maj 2017 Agerholm, der havde været borgmesterkandidat for S ved både KV09 og KV13, til sammen med gruppeformand Finn Martensen til at danne Lokallisten. Begge havde forinden meldt ud, at de ikke stillede op igen for S - og begge blev dermed slettet fra den socialdemokratiske medlemsfortegnelse. 

Ved KV17 kom Agerholm i byrådet med tredjeflest personlige stemmer  - 1.965 efter Krzyrosiaks overvældende 5.499 og Kjærsgaards 2.771. Med sig trak hun yderligere to, Susanne Utoft og Lars Qvist.

Nu efter sin udtræden bliver Sine Agerholm erstattet af samme Finn Martensen, hun forlod Socialdemokratiet sammen med.

Lokallisten rokerer rundt, så Finn Martensen indtræder som medlem af Økonomiudvalget, Susanne Utoft Christiansen udtræder som medlem af Arbejdsgruppen vedr. udviklingen af havnen i Holbæk by for i stedet at indtræde i Udvalget for Børn og Skole og Finn Martensen indtræder så i Arbejdsgruppen vedr. udviklingen af havnen i Holbæk by.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ekskluderet-socialdemokratisk-spids-forlader-holbaek-politik

GDPR