
VARDE: Tre tidligere konservative i Varde byråd har stiftet borgerlisten Nærdemokraterne, som de stiller op på ved den kommende kommunalvalg, skriver JydskeVestkysten.
- Noget, der karakteriserer os, er, at vi er engageret i politik for borgernes skyld, så vi ser muligheder i, at vi ikke er bundet op på politisk ideologi eller gruppepres fra en landsorganisation, siger en af stifterne Kitty Gamkinn.
Som tidligere omtalt blev Kitty Gamkinn i januar ekskluderet fra De Konservative, efter hun havde kritiseret partifællen Steen Holm Iversen for at have modtaget 113.000 kr. for at vikariere for borgmesteren. Byrådet vurderede efterfølgende, at han havde været i god tro.
Efter eksklusionen forlod to andre medlemmer også den konservative byrådsgruppe, først Heidi Bundgaard og en måned senere Erhardt Jull, der nu sammen med Kitty Gamkinn stiller op på den nye liste Nærdemokraterne.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.