Godt skjult i økonomiaftalen ligger en forvandling af Thors Hammer til en edderdunspude
12. JUN 2007 12.14
- Meget politisk elegant.
Sådan beskriver professor ved Syddansk Universitet, Poul Erik Mouritzen, det faktum, at regeringen i aftalen med kommunerne om næste års økonomi diskret aflyser Thors Hammer.
Hammeren indebar som bekendt, at kommuner der overskred budgettet for 2006, ville blive trukket i bloktilskuddet.
I aftaleteksten konstateres, at kommunerne har overskredet budgetterne med 1,1 mia. kr.
Men nogle linjer længere nede står der, at regeringen vil søge tilslutning til, at de kommuner, der har overskredet de genåbnede budgetter for 2006, IKKE vil blive modregnet i bloktilskuddet ? i stedet vil nogle penge, som kommunerne blev tvunget til at deponere i forbindelse med kommunalreformen, blive fastfrosset i længere tid, end de ellers skulle have været: Nemlig i fem år mod tre år.
Overskridelsen af budgetterne ville ellers have betydet en samlet modregning i bloktilskuddet for 2007 på 541 mio. kr..
- Det er ikke bare en opblødning af Thors Hammer ? det er en edderdunspude, siger Poul Erik Mouritzen til dknyt.
Han pointerer, at dette vil kræve en lovændring. Thors Hammer blev nemlig indført ved en lovændring, og for at afskaffe den, skal der en ny lovændring til.
De onde ler og de gode græder
- Det er så genialt, fordi det er skjult. Stort set ingen har opdaget det endnu, siger Poul Erik Mouritzen.
Afskaffelsen af Thors Hammer vil reelt betyde, at de kommuner, der har ikke har overholdt de genåbnede budgetter for 2006, alligevel ikke bliver straffet. De får ganske vist ikke deres indefrosne penge så hurtigt tilbage, men de mister dem ikke. Og de bliver ikke trukket over bloktilskuddet.
Samtidig kan de kommuner, der har anstrengt sig for at overholde budgettet, se, at det dårligt var umagen værd, mener Poul Erik Mouritzen.
- De onde ler, og de gode græder. Det er dilemmaet ved sådan et aftalesystem: For at det hele skal være troværdigt, skal sanktions-truslerne om ikke at overholde aftalen være reelle. Men samtidig vil det skabe politisk ramaskrig, hvis sanktionerne faktisk bliver ført ud i livet, siger han.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.