
- Med fremsættelsen af lovforslaget, har vi taget et stort skridt mod de første nationalparker i Danmark. Nationalparkerne skal være områder med noget af vores fornemste natur og flotteste landskaber - områder der har national eller tilmed international betydning. Endelig kan nationalparker især i yderområder være med til at understøtte den lokale udvikling, f.eks. gennem øget turisme, siger miljøminister Connie Hedegaard (K).
Et bærende element i forslaget er den lokale indflydelse i de kommende nationalparker. Lokale borgere vil blive repræsenteret i nationalparkens bestyrelse. Alle de berørte kommuner får en fast plads i bestyrelsen, ligesom foreninger med plads i bestyrelsen så vidt muligt skal indstille medlemmer med lokal tilknytning.
- Det er helt afgørende for regeringen, at der er en bred lokal opbakning til nationalparken. Efter lovens vedtagelse vil jeg sammen med partier i Folketinget udvælge det eller de områder, som vi i første omgang vil foreslå skal være nationalparker. Og hvis vi er rigtigt dygtige er mit bud, at den første danske nationalpark vil være en realitet i 2008, siger miljøminister Connie Hedegaard (K).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.