
Der skal i første omgang udpeges en, to eller måske tre områder til nye nationalparker, men regeringen undlader at udpege parkernes placeringer, skriver Berlingske Tidende.
Det ligger dog fast, at de vil blive etableret i et eller flere af de i alt ti områder, hvor der tidligere er gennemført såkaldte pilot- eller undersøgelsesprojekter.
Der er lavet pilotprojekter for Kongernes Nordsjælland, Lille Vildmose, Læsø, Mols Bjerge, Møn, Thy og Vadehavet. Der er lavet undersøgelsesprojekter for Skjern Å, Roskilde Fjord og Åmosen-Tissø.
Ifølge regeringen vil nationalparkens afgrænsninger ikke blive fysisk afmærket, og landbrug og erhverv skal være tilladt. Men det kan af hensyn til særlige naturtyper blive nødvendigt at inddrage privat jord eller lægge begrænsninger på landbruget inden for nationalparkerne. Sker det, vil de pågældende jordejere blive kompenseret.
Miljøministeriet skønner, at det vil koste 30-40 mio. kr. at etablere de tre første parker. Dertil kommer driftsudgifter, der ifølge foreløbige skøn fra Skov- og Naturstyrelsen kan løbe op i tre-fem millioner kroner om året pr. park.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.