Hvordan skal næste generation uddannes med sunde madvaner og være i stand til at træffe bæredygtige forbrugsvalg, når madundervisningen og spisepauserne gang på gang må vige for andre aktiviteter og prioriteter i de danske skoler?

Det spørger man hinanden om i en ny tænketank ved navn Madtanken, som hører under Madkulturen, en selvejende institution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

- Det går den gale vej med madlavningen i de danske hjem, og børnene er stadig sjældnere med i køkkenet. Samtidig er det langt fra alle forældre, som kan levere gode forbilleder for fremtidens madvaner. Skolen bliver nødt til at spille en vigtig rolle i maddannelsen, men som rammerne er i dag, er det op ad bakke, siger Judith Kyst, direktør i Madkulturen.

Lærere: Faget prioriteres lavt

Den brændende platform fremgår ifølge tænketanken tydeligt af en ny undersøgelse af madkundskab i grundskolen. Den bygger på en spørgeskemaundersøgelse til lærere, der fast underviser i madkundskab i grundskolen.

Den viser blandt andet, at lærerne føler, at madkundskab prioriteres lavere end andre fag, og at ambitionerne for faget kan være svære at indfri. På baggrund af undersøgelsen foreslås mere efteruddannelse, bedre undervisningsmaterialer og flere ressourcer.

Foruden madundervisning var selve måltiderne i skolen på dagsordenen for Madtankens første møde i denne uge. Medlemmerne delte deres visioner for madens rolle i skolen, som gik fra at afskaffe madpakker og indføre skolemadsordninger på alle landets skoler til at indføre madkundskab på alle klassetrin fra 1.-9. klasse.

Madtanken mødes flere gange i løbet af 2022 for at finde frem til konkrete løsninger, der kan løfte madkulturen i skolen- og dermed bidrage til en stærk madkultur i næste generation.

Læs rapporten her

Læs mere om Madtanken her.

Tænketank: Det står sløjt til med maden i skolerne