Af Knud Abildtrup
SYDDANMARK: En kraftig indskrænkning af udvalgsposterne kan de syddanske politikere se frem til i år. Sidste år var der ialt 126 udvalgspladser, men bare 68 i år.
Regionsrådet har i 2010 nedsat otte politiske udvalg - de såkaldt særlige udvalg, der rådgiver regionsrådet og forbereder sager, der skal på regionsrådets dagsorden.
De 41 politikere fordeler sig i udvalgene med enten syv eller 11. Fem af udvalgene har således syv medlemmer, mens de resterende tre udvalg har 11 medlemmer.
Sidste år var der hele 12 udvalg, deraf tre med hele 15 medlemmer og ni i de andre.
Sådan hedder de otte udvalg i 2010:
- Praksisområdet og kommunesamarbejde
- Den præhospitale indsats
- Gennemførelse af ny sygehusstruktur
- Udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen
- Socialområdets fremtidige profil
- Gennemførelse af fremtidens psykiatri
- Ny Regional UdviklingsPlan 1
- Miljøudvalget
Sådan hed de 12 udvalg i 2009:
- Almen praksis
- Gennemførelse af nye kontrakter på det præhospitale område
- Praksis og samarbejde med kommuner
- Sundhedsområdet
- Fælles akutmodtagelser
- Forureningen under Grindsted By
- Regional udviklingsplan
- Kollektiv trafik og miljø
- Erhverv og internationalt samarbejde
- Socialområdets boliger og andre bygninger
- Social- og psykiatriområdet samt specialundervisning
- Regionsrådspolitikernes arbejdsforhold
Regionsrådsformand Carl Holst (V) kan godt forestille sig, at der senere på året bliver nedsat nye arbejdsgrupper.
Ingen af de nævnte udvalg har beslutningsdygtighed, men kan indstille sager videre i systemet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.