dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Favrskov Kommune

Syddanmark henter direktør i Favrskov

Jørgen Bjelskou bliver ny koncerndirektør for Regional Udvikling i Region Syddanmark
24. JAN 2017 12.56

SYDDANMARK: Region Syddanmark har ansat Jørgen Bjelskou som koncerndirektør for Regional Udvikling. Han kommer fra en stilling som direktør for Teknik og Kultur i Favrskov Kommune.

Den nye koncerndirektør er 47 år og uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet. Karrieren har budt på ansættelser i Miljøministeriet og som udvalgssekretær i Folketinget foruden en afstikker til det private som Group Public Affairs Director i Grundfos før han kom til Favrskov.

Jørgen Bjelskou tiltræder sit nye job 1. marts, på dato et år efter at forgængeren Michael Evan Goodsite tiltrådte. Hans ansættelse blev dog kort, idet han 1. december vendte tilbage til Syddansk Universitet, hvor han var professor og nu er det igen.

Som direktør for Regional Udvikling kommer Jørgen Bjelskou til at stå i spidsen for et sekretariat og fem afdelinger med i alt 115 medarbejdere, foruden at han sammen med regionsdirektøren og to øvrige direktører udgør Region Syddanmarks koncerndirektion.

Der var 26 ansøgere til stillingen.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/syddanmark-henter-direktor-i-favrskov

GDPR