I landdistrikterne arbejder lokale kræfter for at etablere borgerdrevne dagligvarebutikker.
Der findes i dag over 100 af slagsen, men selv succeshistorierne afslører, at strukturelle rammer ofte gør det vanskeligt både at komme i gang og at sikre butikkernes overlevelse.
- Det er svært at skaffe finansiering, og der er stor variation i, hvorvidt kommunerne engagerer sig aktivt eller holder sig på afstand, siger Tobias Gandrup, lektor ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, til DK Nyt.
Han forklarer, at nogle kommuner bidrager ved at støtte organiseringsarbejdet, f.eks. gennem borgermøder, arbejdsgrupper eller konsulenthjælp.
Men i sine undersøgelser er Tobias Gandrup også stødt på kommuner, der slet ikke har reageret, når lokale initiativtagere har henvendt sig for at få støtte.
- For at udviklingen i landdistrikterne skal lykkes, kræver det stærke lokale fællesskaber, men også forbindelser udadtil - herunder til kommunen, siger han og tilføjer:
- Hvis der ikke kommer nogen respons, er det naturligvis en stor barriere.
244 færre butikker på seks år
En rapport udarbejdet af Landdistrikternes Fællesråd tilbage i 2024 viste, at der er blevet 244 færre dagligvarebutikker fra 2017 til 2023.
Faldet var størst i kommuner uden for de store byer, hvor hver tiende butik har måttet lukke.
- Den lokale dagligvarebutik og detailhandel er en livsnerve for landdistrikternes udvikling, for det skaber vækst, liv og bosætning med et stærkt handelsliv. Derfor er det alarmerende, at hver 10. dagligvarebutik er forsvundet i landdistrikterne på blot seks år. Det understreger i høj grad behovet for, at der kommer politisk fokus på at værne om handelslivet lokalt, udtalte Steffen Damsgaard (V), formand for Landdistrikternes Fællesråd, i forbindelse med undersøgelsen.
Rapporten kom med en række anbefalinger, heriblandt fortsat etableringsstøtte til borgerdrevne dagligvarebutikker og lettere adgang til finansiering.
Behov for systematisk indsats
Tobias Gandrup peger på, at kommunerne har vidt forskellige forudsætninger for at prioritere borgerprojekter, og at det derfor kan være nødvendigt med en mere systematisk indsats fra centralt hold, hvis landdistriktsudviklingen skal styrkes.
De lokale ildsjæle spiller dog en nøglerolle. Tobias Gandrup forklarer, at borgerne ofte har det bedste kendskab til, hvilke behov der præger deres lokalområde.
Nogle steder handler det f.eks. om at skabe et mødested - så er sortimentet mindre vigtigt. Andre steder kan turisme eller særlige lokale forhold spille ind.
- Det er derfor godt, at løsningerne udvikles nedefra. Men det er helt afgørende, at der også kommer struktureret støtte ovenfra, siger han.
De strukturelle barrierer betyder i sidste ende, at der opstår ulighed i, hvilke lokalsamfund der har mulighed for at realisere borgerdrevne projekter.
- Hvis selv succeshistorierne møder så mange forhindringer, er det nærliggende at tro, at der er mange steder, hvor det slet ikke kan lade sig gøre, fordi man mangler sociale ressourcer og ikke kan mobilisere sig lokalt, siger han.
Læs flere artikler i serien om byudvikling her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
