Når regeringens udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i løbet af 2016 skal komme med en plan for, hvordan sundhedsarbejdet uden for sygehusene bygges ud, skal den være ambitiøs, samarbejdsorienteret og med borgeren i en central rolle.

Sundhed er vidtforgrenet. Den er meget mere end fravær af sygdom, og den er meget mere end at kunne rejse sig fra sygesengen. At det enkelte menneske kommer godt igennem livet kræver nogle gange, at dybt specialiserede fagfolk træder til, og andre gange, at den rigtige støtte er der i rette tid – og ikke først længe efter, at det var det rette øjeblik.

Der er mange i vores samfund, der har brug for et velfungerende sundhedsvæsen. 40 pct. af sygehusenes udgifter går til gruppen på 65 år og opefter – en befolkningsgruppe, som fremover vil vokse på grund af de store årgange i efterkrigsårene.

Ved siden af de syge ældre er der en række andre meget vigtige sundhedsudfordringer i Danmark. De andre store udfordringer løses ikke ved komplicerede operationer og dyr medicin, men gennem et samspillende sundhedsvæsen, der tager afsæt i det enkelte menneskes liv. De store udfordringer er:
Børn, der ikke får en tryg barndom og opvækst og som tidligt får helbredsproblemer, der følger dem hele livet
Unge, der ikke får en uddannelse og aldrig kommer i job og som er i risiko for psykiske problemer og misbrug
Folk på arbejdsmarkedet, som bliver syge og har svært ved at vende tilbage til job
Folk, der får varig brug for hjælp pga. uhelbredelige sygedomme
Ældre, der ikke kan mestre almindelige hverdagsaktiviteter

Fremtidens sundhedsvæsen må bygge på, at borgeren selv spiller en aktiv rolle og selv er med til at træffe beslutninger om behandling, rehabilitering og den nødvendige pleje. Både fordi de véd en masse om udvikling i deres symptomer, og hvordan de reagerer på behandling og træning. Og fordi de - og deres pårørende og øvrige netværk - er nødt til at være med til at bestemme, hvis vi forventer, at de skal efterleve programmer og forløb. Men borgerne kan kun spille en aktiv rolle, hvis det professionelle system fremstår samlet, forståeligt og åbent for at indlemme borgerne selv i forløb og indsatser.

Et sundhedsvæsen, der på tværs af kommune, praktiserende læge, psykiatere, speciallæger og sygehuse fremstår samlet, forståeligt og åbent, er en stor mundfuld, og det kræver meget af os alle. Men fremfor alt kræver det stærke mål, der bogstavelig talt ”tvinger” beslutningstagere og andre aktører i sundhedsvæsenet til at sætte sig sammen og tage en samtale om, hvordan vi sammen overkommer disse udfordringer.

Stærkt fokus på mål
Hvis vi skal lykkes med at fremme sundheden for den danske befolkning, så er der brug for, at vi sætter barren højt og ved, hvor vi vil hen. Uden ambition og retning sker der ikke noget fælles. Derfor vil vi gerne give vores bud på seks resultatmål for befolkningens sundhedstilstand, når vi ser fire år frem. Som det fremgår af listen, er det mål, der har forgreninger ind i andre velfærdsområder såsom børn- og ungeområdet og arbejdsmarkedsområdet.

Det er områder, vi ofte glemmer, har en sundhedsmæssig betydning både på kort og på langt sigte. Det er også meget ambitiøse mål, der stiller store krav til sundhedsaktørerne hver for sig, og ikke mindst til udviklingen af en kvalitativt helt ny dynamik og samarbejdsvilje aktørerne imellem. Men udfordringen er også monumental, hvis vi vil sikre et fagligt og økonomisk bæredygtigt sundhedsvæsen i fremtiden.

Man kan diskutere, om det er de rigtige mål – men samtalen om vores fælles mål for sundhed skal starte et sted. Sandt om de mål, vi foreslår, er i hvert fald, at menneskers sundhed både handler om forebyggelse og behandling – og at de to indsatsområder ikke længere bør være adskilt så markant, som tilfældet er i dag.

Mål der forpligter samtlige sundhedsaktører og skaber grundlag for nytænkning

Lad os tage ét eksempel fra de seks mål. Vi vil forpligte sundhedsaktører til at arbejde sammen om at sikre, at det ved livets afslutning er færre, der dør på hospitalet, og flere, der lever den sidste tid derhjemme i vante rammer. Vores ambition er, at det i fremtiden kun vil være 25 pct., der dør i en sygehusseng, hvor tallet i dag er tallet ca. 50 pct.

I et land som Holland ligger andelen faktisk på 25 pct. Hvorfor er det et interessant mål at gå efter? Fordi de fleste borgere, når de bliver spurgt, siger, at de vil foretrække at dø hjemme. Fordi vi har brug for, at sygehuse, praktiserende læger og kommuner udvikler nye former for samarbejde om den såkaldt palliative indsats, hvor fokus er på pleje og på en værdig afslutning på livet. Og fordi vi har brug for, at vi på tværs af hele sundhedssystemet kommer længere med diskussionen om, hvornår nok er nok. Hvornår i patientens forløb, at behandling ikke længere bør være i fokus, men hvor det i højere grad handler om at hjælpe til en god afsked med livet. Målet er klart. Vejen dertil kan være svær og krævende for alle parter. Men vi er nødt til at bevæge os i den retning.

Fælles ledelse
Hvis vi skal lykkes med de seks mål, så er der brug for, at vi som sundhedsledelser i Danmark – politiske som administrative - river os fri fra vores position og går fra et positionsorienteret samarbejde til en fælles samtale om fremtidens sundhedsvæsen. Det er med dét for øje, at parterne bør sætte sig omkring bordet, når de skal tage hul på at lægge en plan for det nære sundhedsvæsen. Verden er til at forandre – men gør det med de rigtige mål for øje!

Seks resultatmål for befolkningens sundhedstilstand i 2020:

1. Investér før det sker: 10 pct. flere børn i sårbare familier trives og er velfungerende igennem deres barndom.

2. Lige muligheder for at leve et langt og godt liv: Den forventede restlevetid blandt borgere med kort uddannelse vokser mindst i samme takt eller hurtigere end for borgere med mellem- og lang uddannelse.

3. Fastholdelse på arbejdsmarkedet: Antallet af sygedage som følge af psykiske lidelser eller muskel-skelet lidelse er faldet med 20 pct.

4. Bedre liv efter kræft: Antallet af borgere, der efter behandling af en kræftsygdom, er vendt tilbage til arbejdsmarkedet eller et liv med høj oplevet livskvalitet er forøget med 100 pct. i forhold til i dag.

5. Stærke og sunde ældre: Andelen af borgere over 65 år, der klarer sig selv, er øget med 50 pct. i forhold til i dag.

6. En værdig afslutning på livet: I 2020 er antallet af mennesker, der dør på et sygehus, reduceret til 25 pct.

Af Susanne Crawley, overlæge, børn- og ungerådmand i Odense Kommune (R) og medlem Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark.
Helene Bækmark, kommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Heidi Juul Madsen, sundhedschef i Odense Kommune.
Anders Bildsøe Lassen, Implement Consulting Group Denmark.

Sundhedssystemet må være samlet, forståeligt og åbent