Sundhedsplejen kan stadig ikke se samme hospitals-data, som lægen kan

HOVEDSTADEN: De sundhedsfaglige medarbejdere i kommunerne kan ikke se de samme oplysninger, som regionen sender til den praktiserende læge i forbindelse med udskrivelse. Det er svært for personalet på plejecentrene at vide, hvad de skal stille op med borgeren, når de ikke ved, hvad der er sket inde på hospitalet.

Sådan beskriver hospitalsdirektør Birgitte Degenkolv, Amager og Hvidovre Hospital, en af de udfordringer, man har bokset med gennem mange år - og som den nu udvidede ordning om behandlingsansvar kaster nyt lys på, oplyser regionen.

Siden 1. februar har hospitaler i Region Hovedstaden haft behandlingsansvaret i 72 timer, efter at en patient er blevet udskrevet til en midlertidig kommunal døgnplads. 1. maj vil det også gælde for patienter, der udskrives til plejecentre, og fra 1. september gælder det desuden borgere, der bliver udskrevet til kommunal sygepleje i eget hjem, oplyser regionen.

Det går godt

De foreløbige erfaringer viser, at det generelt går godt med at implementere udvidet behandlingsansvar. Erfaringerne er hentet fra tilbagemeldinger fra hospitaler, kommuner og almen praksis, kvalitative interviews gennemført på midlertidige døgnpladser i seks kommuner og de første ikke-validerede data.

Formanden for arbejdsgruppen, der står i spidsen for arbejdet, hospitalsdirektør Birgitte Degenkolv, Amager og Hvidovre Hospital oplever mange positive reaktioner:

- Det går forbløffende godt, men der er bestemt potentiale for at få endnu flere med i ordningen. Ca. 80 procent af opringningerne ind på afdelingerne handler om medicin, primært medicin i forbindelse med behandlingen fra hospitalerne, men også fornyelse af recepter på medicin, som den udskrevne borger fik før indlæggelsen på et hospital. Det er vi i dialog med hospitalerne, kommunerne og PLO om at få bedre styr på, siger Birgitte Degenkolv.

Fakta - foreløbige erfaringer om udfordringer i modellen:

• Usikkerhed om snitfladen mellem egen læge og hospital fx i forhold til vanlig medicin, og når der skal tages stilling til behandlingsniveau for en borger, der nærmer sig et terminalt stadie.
• En manglende viden på hospitalerne om, hvad man kan og må på en midlertidig døgnplads.
• Derudover viser de foreløbige erfaringer, at der er et arbejde med at sikre, at der på alle hospitalsafdelinger er medarbejdere, der kender til ordningen og er forberedte på at modtage opkald fra kommunerne.
• Erfaringerne viser også, at flere af kommunerne oplever at blive afvist i telefonopkaldet eller oplever lang ventetid ved mange telefonomstillinger.
• Desuden viser erfaringerne, at borgerne (patienter og pårørende) i vid udstrækning ikke kender til modellen. Når modellen til september 2022 udvides til at omfatte borgere, der udskrives til kommunal sygepleje i eget hjem, vil det være relevant, at de kender modellen. Som følge heraf udarbejdes patientinformation i form af fx en pjece til denne gruppe.

Regionen vurderer, at ca. 55.000-60.000 borgere årligt er i målgruppen for kommunale tilbud efter udskrivelse - og dermed i målgruppen for udvidet behandlingsansvar.

ka