
I starten af januar blev der udsendt 1375 breve til kommunens enlige forsørgere. I brevene bedes borgerne om at oplyse, hvorvidt de er reelt enlige, for det er kun reelt enlige, der kan modtage børnetilskud.
13. januar havde kommunen modtaget 662 udfyldte erklæringer, hvoraf de 348 var afgivet digitalt.
- Vi har gjort meget ud af at markedsføre muligheden for at indsende erklæringen digitalt, så vi er glade for, at borgerne har taget løsningen til sig. Det øger servicen over for borgerne, og det reducerer det administrative rutinearbejde, så vi kan have fokus på andre opgaver, siger Ib Larsen, chef for Borgerservice.
Markedsføringsindsatsen har bestået i udsendelse af løbesedler til de enlige forsørgere, information via BørneIntra og SkoleIntra, bannere på www.guldborgsund.dk, plakater, notits i Ugeavisens KommuneNyt, pressemeddelelse og information via infoskærme i flere af borgerservicecentrene.
- Enkelte borgere har haft problemer med at deres NemID ikke var tilknyttet til det offentlige, men det kan vi hjælpe med i Borgerservice, så borgerne skal ikke give op af den grund, siger Ib Larsen.
- Vi håber, at flere og flere borgere får prøvet vores digitale løsninger og hen ad vejen bliver fortrolige med det. Vi kan se, at flere og flere borgere er tilknyttet e-boks og får deres post digitalt. 40 pct. af Guldborgsunds enlige forsørgere er tilmeldt e-boks, så det er en glædelig udvikling, siger borgerservicechefen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.