
Loven om social service blev i juni ændret, så den kommune, hvor en borger er født, fremover som udgangspunkt både skal betale og være ansvarlig handlekommune - uanset at borgeren måske modtager ydelser efter lov om social service i en anden kommune.
- Først midt i december ved vi præcist, hvor mange kommuner, der overtager handleforpligtigelse og for hvor mange borgere. Men tendensen er helt klart, at kommunerne vælger at overtage de fleste borgere selv, mener formanden for Socialt Leder Forum, Ib Poulsen til magasinet BostedNYT.
I Assens Kommune på Fyn har man valgt at overtage handleforpligtigelsen for ca. 120 borgere, som modtager ydelser efter lov om social service i andre kommuner.
For Ib Poulsen, er der er ingen tvivl om, at den nye ordning skaber sammenhæng mellem betaling og ansvar for indsatsen i kommunerne. Men han mener også, at det giver kommunerne en række nye store administrative udfordringer på det sociale område.
Det er en problematik, som centerchefen Michael Henriksen i Assens Kommune kan genkende:
- Mange af de Assens-borgere, som bor andre steder i landet, bor på tilbud, der benytter Bosted System. Det gælder fx alle de borgere, der bor på Region Midtjyllands tilbud. Her burde det være enkelt at give sagsbehandlerne i Assens Kommune adgang til at læse i de relevante borgeres oplysninger.
- På den måde ville man hurtigt kunne sætte sig ind i de aktuelle forhold og orientere sig om borgerens handleplan, mål og delmål, livshistorie og personbeskrivelse. Det ville gøre sagsbehandlingen både bedre og hurtigere, ligesom sagsbehandlerne hele tiden kunne være opdateret om den enkelte boger uden at skulle køre land og rige rundt, siger Michael Henriksen, Assens Kommune, til BostedNYT.
Læs mere om digital hjemtagning i Bosted Nyt 34
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.