
Borgerne skal kunne se restriktioner på de arealer, de vil bygge på, og få hjælp til at udfylde ansøgningspapirerne. Og systemet vil kunne integreres med kommunens
øvrige fagsystemer.
Det skal bygge på erfaringerne fra et igangværende pilotprojekt med deltagelse af Erhvervs- og Byggestyrelsen, seks kommuner og KL. KOMBIT A/S skal hjælpe kommunerne med at konkretisere projektet, så det er klar til alle interesserede kommuner i 2012, oplyser KL.
- Pilotprojektet har allerede vist, at der er store fordele ved at etablere en landsdækkende digital løsning for byggeansøgninger, siger vicedirektør Henning Steensig fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.
- Et it-system til byggeansøgninger kan være med til at fjerne fejl og mangler, som der i dag er i de byggesager, som kommunerne får. Samtidig med at it-systemet skal give borgerne et bedre overblik over muligheder og begrænsninger, skal systemet også være med til at effektivisere byggesagsbehandlingen, siger Torben Kjærgaard, direktør i KL.
KL's digitale strategi blev vedtaget af KL's bestyrelse i slutningen af 2010. I den høring, der lå forud herfor, fandt knapt 90 pct. af kommunerne, at digitalisering af byggesagsbehandling er vigtig.
I strategien er der angivet som mål, at 80 kommuner har implementeret digital ansøgning i 2015, og at 70 pct. af ansøgerne benytter sig af løsningen.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.