Streamingtjenester sænker farten for at gøre plads på bredbånd
Foto: Dado Ruvic, Reuters

Streamingtjenester sænker farten for at gøre plads på bredbånd

For at få plads til it-hjemmearbejde og videomøder i EU midt i viruskrisen sænker Netflix og YouTube opløsning.
20. MAR 2020 10.06
TEMA: Corona

Efterspørgslen på serier, film og videoklip er steget, efter at store dele af Europa har isoleret sig derhjemme som følge af smitten med coronavirus. Det sætter nettet under pres.

Streamingtjenesten Netflix har følt sig nødsaget til at sænke billedkvaliteten. Og det samme gør nu også YouTube. Det oplyser moderselskab Alphabet Inc. ifølge Reuters.

Det vil give bedre plads på teleselskabernes bredbånd til de millioner af europæere, der under krisen med coronavirus må arbejde hjemmefra og afvikle møder over video.

Det kan have store økonomiske konsekvenser for virksomheder og lønmodtagere, hvis der ikke er plads til datatrafikken på bredbånd.

- Vi vil forpligte os til midlertidigt at skifte al trafik til standardopløsning som det faste valg, hedder det i en meddelelse fra Alphabet og YouTube.

Netflix vil reducere billedkvaliteten med 25 pct. for at skære dataforbruget. Men man lover, at kvaliteten fortsat er god, skriver BBC.

Det nye tiltag vil i første omgang vare 30 dage, melder Netflix. Helt teknisk vil Netflix og YouTube skærer på de såkaldte bitrates, der afgør billedkvaliteten. Det vil sige, jo højere bitrates, desto bedre billedkvalitet. Så hverken YouTube eller Netflix vil streame i HD-kvalitet i EU, mens coronakrisen står på.

EU-kommissær: Skift til standardvisning
Tidligere har Thierry Breton, der er EU-kommissær for det indre marked, opfordret til, at borgere skulle skifte til standardvisning. For millioner af europæere er sendt hjem, og de elsker at se serier og videoer på Netflix og YouTube dagen lang i endnu højere grad end før.

Dette har også haft indflydelse på Netflix' beslutning, lyder det i en erklæring fra tjenesten. Selskabet har holdt en diskussion i gang med EU-kommissæren, hedder det.

Netflix har endnu ikke kommenteret, hvorvidt beslutningen kommer til at blive bredt ud til lande uden for Europa.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt