
Af Knud Abildtrup
At plejefamilier i disse år bliver udsat for ensidige kontraktændringer, hvor kommunale arbejdsgivere blandt andet nedsætter plejefamiliens løn, fjerner tilskud til børneaktiviteter, fjerner aflastning, fjerner tilskud til børns ferie, inddrager plejefamiliernes ferie og optjente feriepenge - er altsammen forhold, Plejefamiliernes landsforening har forsøgt at få beskæftigelsesministeren i tale om.
Men Inger Støjberg har ikke ønsket et møde om den sag, oplyser landsformand Jens Vegge Bjørck til dknyt:
- Vi har fået det svar fra beskæftigelsesministeren, at hun ikke finder grundlag for at mødes med os, da hele spørgsmålet om plejefamiliers vilkår efter hendes opfattelse ligger hos socialministeren.
- Vi er imidlertid af den opfattelse, at plejefamiileområdet er et så specielt arbejdsområde, at der netop er behov for, at området bliver reguleret i form af arbejdsmarkedslovgivning, hvor der er indbygget beskyttelse af arbejdstager og rettigheder for arbejdstager som f.eks. i funktionærloven og i ferieloven.
Og her peger pilen jo så på Inger Støjbergs resortområde.
- Som plejefamilier hverken kan eller vil vi sættes i en situation, hvor de udsatte børn kan blive kanonføde i en kamp om blot nogenlunde rimelige vilkår for plejefamiilers arbejde. Derfor er der i stedet behov for politisk mandsmod til at træde i karakter og sikre, at plejefamilier ikke behandles som tyende blev i gamle dage, og hvor de anbragte børns retssikkerhed og krav om trygge opvækstvilkår bringes i fare.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.