SYDDANMARK: Arbejdsmiljøloven er blevet brudt i løbet af den første uge, Bios har haft ambulancedriften i Region Syddanmark. Det var konklusionen, da regionsrådet tirsdag aften var kaldt til informationsmøde om regionens nye ambulanceoperatør. Det skriver fyens.dk.
Regionsrådets formand, Stephanie Lose (V), fortæller, at regionen i samarbejde med Bios har gennemgået firmaets vagtplaner, og arbejdsmiljøreglerne er ganske vist blevet brudt, men det tyder ikke på, at Bios bevidst har forbrudt sig mod reglerne.
- Reglerne er blevet brudt i en procent af tilfældene. Selvom ethvert tilfælde er for meget, kan der opstå et eller andet akut, hvor det er nødvendigt, at reddere bliver længere, men man skal ikke planægge efter det. Hvis det viser sig, at Bios har gjort det, må vi indskærpe reglerne over for dem, siger hun.
Hun ærgrer sig over, at der allerede en uge efter Bios' overtagelse igen er tumult.
- Min tillid til Bios er uændret. I min bog er tillid noget, man gør sig fortjent til over længere tid, og nu har Bios været i gang i en uge. Så vi skal fortsat arbejde på at forbedre Bios, og det skal vi gøre ved at være tæt på og holde øje med, hvordan tingene skrider frem.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.