SYDDANMARK: Det bliver fortsat hollandske Bios, der fra tirsdag kommer til at stå for ambulancedriften i det meste af Syddanmark. Region Syddanmark har således valgt beholde kontrakten, men sætter selskabet under daglig administration.
Det oplyser regionsrådsformand Stephanie Lose (V) på et pressemøde fredag aften.
- Vi har valgt Bios, fordi vi fortsat vil være i tæt dialog. Bios er stadig den bedste mulighed for, at der kører ambulancer i Syddanmark, siger hun.
Hun suppleres af regionsrådets næstformand, Poul-Erik Svendsen (S):
- Vi følger Bios ambulanceberedskab så tæt, at det kommer til at fungere, forsikrer han.
Ifølge TV SYD ville det koste Regionsrådet i Syddanmark 90 mio. kr. mere om året at fyre Bios. Og de penge skal tages fra sundhedsvæsenet. I givet fald kan det betyde lukning af skadestuer, siger Kristian Grønbæk Andersen (R), til TV Syd.
Regionens jurister skønner ikke, at kontrakten kan ophæves uden videre. Derfor er valget enkelt: Vil regionen give Bios en chance mere - under streng administration - eller vil man betale Falck for at overtage kørslen. Det blev altså det første, at man giver Bios en chance, mere men under daglig administration.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.