Sparerunde kan betyde bedre service

'Sparerunde' er et lang bredere begreb, end ordet umiddelbart antyder, for kommunerne anvender det til at beskrive vidt forskellige situationer. I mange tilfælde er resultatet efter en såkaldt sparerunde uændret eller forbedret service for borgerne. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, KREVI har foretaget blandt økonomicheferne i landets 98 kommuner.

Økonomidirektørerne blev spurgt, om der i den politiske fase af budgetlægningen for 2009 blev gennemført en sparerunde i deres kommune. Et overvældende flertal - 88 pct. - svarede ja. Efterfølgende blev disse 88 pct. spurgt, hvori sparerunden bestod. Blandt en række svarmuligheder, hvor de kunne sætte flere kryds, svarede kun en fjerdedel, at sparerunden bestod i et fald i det gennemsnitlige serviceniveau i forhold til det foregående års budget. I de resterende tilfælde af såkaldte sparerunder var resultatet dermed et uændret eller forbedret serviceniveau.

Omprioriteringer
En del af forklaringen er, at mange kommuner indarbejder serviceudvidelser tidligt på året og i nogle tilfælde allerede, når det foregående års budget bliver vedtaget. Når efteråret kommer, og de nye budgetter skal forhandles på plads, kan det ende med, at serviceudvidelserne fjernes igen helt eller delvist.

- I virkeligheden er der tale om omprioriteringer, og det er jo en af kommunalpolitikernes fornemste opgaver at foretage en løbende tilpasning af de kommunale servicetilbud med udgangspunkt i lokale behov og politiske værdier. Men det er problematisk at bruge betegnelsen 'sparerunde' om både omprioriteringer og reelle serviceforringelser, for det gør det sværere for borgerne at gennemskue, hvad der faktisk foregår, siger KREVIs konstituerede direktør, Peter Holdt-Olesen.

cgt