RANDERS: - Der er tale om et stramt budget, der ikke levner noget spillerum til, at vi kan foretage investeringer ud over dem, der allerede er planlagt. Skal der tilgodeses nye aktiviteter og initiativer ud over dem, der allerede er besluttet, skal det ske på bekostning af noget andet.
Sådan præsenterer borgmester Henning Jensen Nyhuus udfordringen, som Randers Byråd står over for med budgetlægningen for 2010."Men Jeg er glad for, at det er muligt at køre den kommunale butik videre, uden at vi skal ud i større reduktioner af medarbejderskaren eller i gang med større sparerunder, som ville gå ud over niveauet inden for vitale dele af kommunens serviceområder", fortsætter borgmesteren.
Randers Kommunes basisbudget blev i dag præsenteret for kommunens direktion og på mandag forelægges det for økonomiudvalget.
- Vi er i samme økonomiske situation, som mange andre kommuner, men det gør det jo sådant set ikke bedre. Vi skal naturligvis selv påtage os ansvaret og arbejdet med at få lavet et fornuftigt og økonomisk ansvarligt budget. Og selv om vi er i et valgår, håber jeg, at byrådet står sammen om at få strikket et sådant budget sammen, siger Henning Jensen Nyhuus.
Basisbudgettet for 2010, hvis taler svarer nøje til det, der fremgår af kommunens flerårige budgetter, opererer med et overskud på den ordinære drift på knap 92 millioner kroner, men da det samtidig indeholder skattefinansierede anlægsudgifter på godt 168 millioner kroner, ender det alligevel med et underskud på godt 76 millioner kroner.
De penge skal tages op af kassen, og netop kassebeholdningen er nede på et minimum og skal forbedres i de kommende år.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.