ÅRHUS: - Århus Kommune har så godt styr på økonomien, at der er skabt mulighed for et råderum på ca. 100 mio. kr. ekstra om året, forlyder det nu fra Århus-borgmester Nicolai Wammen (S), der ønsker, at de primært skal bruges til gavn for børn, ældre og det sociale område.
Næste års budgetforslag for Århus Kommune er i dag blevet fremlagt i Magistraten, og Nicolai Wammen kan konstatere, at situationen i Århus ser betydeligt lysere ud end i mange andre kommuner. Der er således tale om et råderum på ca. 100 mio. kr. i økonomien, som partierne kan fordele på nye initiativer ved de kommende budgetforhandlinger:
- Der er trods finanskrisen og stramme kommuneaftaler styr på økonomien i Århus, og det giver mulighed for, at vi især kan bruge flere penge på vores børn, ældre og på det sociale område.
- Der bliver dog ikke mulighed for frit valg på alle hylder, da det fortsat er nødvendigt at føre en ansvarlig økonomisk kurs i Århus.
- Jeg er samtidig tilfreds med, at vi i Århus - i modsætning til mange andre kommuner - hverken skal sætte skatten op eller lave sparerunder for at få økonomien til at hænge sammen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.