
Af Morten Uhrenholdt
Den 65-årige Kirsten Nissen har været forbundsformand for Socialpædagogerne, siden hun blev valgt på kongressen i 1994. Hun har været fagligt engageret og arbejdet fuldtids med det siden 1981, hvor hun begyndte som amtskredsformand og amtskredssekretær i fødebyen Århus.
Hun er uddannet pædagog og har arbejdet i både fritidshjem og ungdomsklub. I næsten ti år op til hendes faglige karriere begyndte var hun familieplejekonsulent ved Ungdomscentret i Århus.
Kirsten Nissen sidder i dag i en lang række tillidshverv. Hun er bl.a. i bestyrelse og repræsentantskab i forhandlingsfælleskabet Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) og med i dets forhandlingsudvalg. Medlem af forretningsudvalget i Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). Og hun er medlem af Landsorganisationen i Danmark, LO's daglige ledelse samt hovedbestyrelse.
Som forbundsformand har Kirsten Nissen som særlige ansvarsområder haft generelle og specielle overenskomst- og aftaleforhold, politisk/økonomiske forhold og socialpolitik.
Der er foreløbig kun offentliggjort én kandidat til posten som ny forbundsformand. Det er Socialpædagogernes nuværende 2. næstformand, Benny Andersen fra Nibe.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.