

AARHUS: Et forbud mod at kønsopdele i Gellerupbadet i Aarhus ser nu ud til at være på vej, efter at et stort flertal i Aarhus Byråd onsdag bakkede op om Venstres forslag om et forbud. Det skriver TV2 Østjylland.
- Det er noget af en kovending, som rød blok har taget, men jeg ser det som et vendepunkt i integrationsdebatten. Vi har kæmpet for det her gennem længere tid, fordi vi har været bekymret for, at der har foregået kvindeundertrykkelse for lukkede gardiner i Gellerup, siger Gert Bjerregaard (V).
Han mener, at det indtil nu har været et helt forkert signal at sende, når den kønsopdelte svømning i Gellerupbadet har været tilladt.
- Det er udansk og imod de værdier, som vores demokrati hviler på. Derfor er det også glædeligt, at vi nu har overbevist borgmester Jacob Bundsgaard (S) om, at det er et forfejlet hensyn at lade kvinder svømme i et lukket rum, lyder det fra Gert Bjerregaard.
Forslaget mødte kun modstand fra Enhedslisten og Radikale Venstre. For sidstnævnte er Rabih Azad-Ahmad valgt og sidder som kulturrådmand. Han har nu fået til opgave at få stoppet svømningen kun for kvinder i Gellerupbadet.
- Og så skal vi øvrige seks partier samles for at skrive en tekst, der sikrer, at det er slut med den kønsopdelte svømning. Det er også vigtigt, at vi ikke rammer de forkerte. Det er helt specifikt i Gellerup, at vi vil have kønsopdelingen bremset, og der skal lige styr på nogle teknikaliteter i forhold til den endelige formulering, forklarer han.
Forslaget vender så på et senere tidspunkt tilbage i byrådet, hvor denne formulering officielt vedtages.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.