Som krævet i folkeskolereformen opstiller kommunerne i stigende grad mål for elevernes læring og trivsel. Men kommunerne øger også styringen af midler, hvilket går mod intentionen i reformen om øget skolelederautonomi, lyder det fra SFI.
Samtidig har skolelederne fortsat udfordring med fx mangel på kvalificerede lærere. Det viser nye resultater om folkeskolereformen, som SFI løbende evaluerer på to områder – elever og skolelederne.
Som det er intentionen med reformen, der trådte i kraft i 2014, er den kommunale mål- og resultatstyring øget. Samtidig oplever skolelederne, at den kommunale styring går videre og også i en vis grad handler om midler, fx personale og undervisningens indhold. Og det er i modstrid med reformens intention om, at skolelederne skal have større autonomi.
Fortsat udfordringer
Langt flere skoleledere har fået en længere lederuddannelse siden 2011. Og i 2016 har skolelederne fået mere efteruddannelse specielt om folkeskolereformen. Alligevel føler skolelederne sig fortsat ikke nok rustet til de opgaver, der følger med reformen. Lærere og pædagogerne føler sig også kun i nogen grad klædt på til opgaverne. Generelt oplever underviserne sig dog mere rustet nu end tidligere.
Næsten halvdelen af skolelederne mener, at undervisningen bliver hæmmet af mangel på kvalificerede lærere, hvilket er en stor stigning: Kun 13 pct. mente det samme helt i tilbage 2011. Samtidig har næsten alle skolelederne høj tillid til, at lærerne yder deres bedste, og det er det højeste niveau i flere år.
Dette kan være et udtryk for, at skolelederne oplever, at lærerne gør deres bedste, men at der fortsat mangler nogle af de nye kvalifikationer, som folkeskolereformen efterspørger. Og at det kan være svært at rekruttere nye kvalificerede lærere.
Læs Skoleledelse i folkeskolereformens andet år
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
