Af Lars Andersen
Det er forandringernes tid, for det decentrale Danmark. Reformer blæser henover den offentlige sektor. Vi har fået fem regioner og større kommuner og heller ikke statens institutioner er gået ram forbi. Fra reformkataloget behøver jeg vist blot nævne politireformen og domstolsreformen, der politisk og mediemæssigt har haft stor bevågenhed.
Det samme kan man desværre ikke sige om forandringerne i SKAT. Her er fokus på Skattereformen 2009. Den forestående skatteomlægning diskuteres livligt, men den virksomhed, der skal forvalte reglerne lider ikke under overdreven politisk opmærksomhed. Hvilket den måske burde?
For faktum er, at man i SKAT oplever nedskæringer og forringelser i et omfang og tempo uden sidestykke, som set fra min stol ikke alene er skræmmende, men faktisk truer den retssikkerhed, som borgere og virksomheder har krav på, og som er fundamentet i vort land.
Hvor politi- og domstolsreform skal sikre et mere effektivt og synligt politi og retsvæsen, synes forandringerne i SKAT at være motiveret af en helt anden interesse - afvikling af medarbejdere og afvikling af kontrol. Det sker stille - og uden megen opmærksomhed - skønt undersøgelser og erfaringer viser, at flere borgere og særligt virksomheder har brug for en hjælpende hånd til at selvangive korrekt.
Jeg forsøger ikke hermed at hævde, at borgere og virksomheder generelt mangler evne og vilje til at efterleve reglerne - eller at gøre medspillere til modspillere - men faktum er, at skattegabet ifølge en nyligt afsluttet under-søgelse (compliance-undersøgelsen) ligger på omkring 20 mia. kr. - og hvis de meget store reguleringer medtages på omkring 31 - 32 mia. kr. En privat virksomhed ville utvivlsomt anlægge en investeringsbetragtning for at få del i provenuet, men ikke i SKAT. Her svinges sparekniven!
2009 bliver intet stille år
Vi har siden fødslen 1. november 2005 (fusionen mellem Told & Skat og de kommunale skatteforvaltninger) oplevet den ene interne omorganisering efter den anden og heller ikke 2009 bliver 'et stille år'.
1. januar 2009 gennemførte man (igen) en ny organisationsstruktur og 31. marts 2009 annoncerede direktionen omfattende strukturelle ændringer, for som det hedder, at 'tilpasse antallet af kvadratmeter til det faldende antal medarbejdere.'
SKAT skal som andre virksomheder være omstillingsparate, men det støder mig som skatteborger, at forandringerne tilsyneladende gennemføres uden en dyberegående analyse og mest af alt ser ud til at være for de hurtige besparelsers skyld! De seneste ændringer fremmer hverken effektivitet eller synlighed, og den samfundsøkonomiske gevinst er svær at få øje på.
Den seneste plan, lokaliseringsplanen, skal implementeres over de kommende år og betyder blandt andet, at man opsiger et utal af lejemål og nedlægger arbejdspladser i provinsbyer som Roskilde, Næstved, Odense, Esbjerg, Billund, Randers og Skive.
Skattefolk må ud på vejene
Skattecenter Billund åbnede under festlige omstændigheder i januar 2007 i nyindrettede lokaler på Kløvermarken. Man ser skattecenteret for sig, der med stille undren betragter fødselsdagslagkagen og funderer over, hvorfor det egentlig blev født!
Her på Toldbuen i Næstved bor vi til leje hos staten. Vi har foretaget omfattende investeringer; revet vægge ned, sat vægge op, ændret installationer mv. og var endelig kommet på plads efter intern flytterunde nr. en, to, tre eller flere.
Halvdelen af medarbejderne kan nu gå i flyttetanker i retning ud af kommunen, mens SKAT finder et passende privat lejemål til de tilbageblevende. Hvori består besparelsen for statens økonomi?
Chefen for Slots- og Ejendomsstyrelsen Carsten Jarlov udtalte for nylig til Berlingske Tidende, at 'staten ejer ejendomme for at bruge dem - ikke for at tjene penge på dem'. Vi må håbe, at hr. Jarlov sammen med finansministeren finder en ny lejer til Toldbuen, så staten ikke går glip af lejeindtægterne. Og sådan har hvert skattecenter sin egen historie.
Back to the future - scenariet er nok sat. Den barske realitet er, at flere tusinde skattefolk må ud på vejene. Afstandene til vores fremtidige arbejdspladser bliver store, og det samme bliver afstandene til de borgere og virksomheder, som vi betjener i dag.
Ikke skelet til natur og miljø
Og for at gøre ondt værre, så er der ikke skelet til natur, miljø og infrastruktur, så SKATs bidrag hertil bliver i fremtiden stigende biltrafik, stigende støj, luftforurening og CO2-udslip.
Som medarbejder i SKAT og som skatteborger ville jeg ønske, at beslutningstagerne ud fra en samlet samfundsøkonomisk, miljømæssig og ressourcebevidst synsvinkel havde valgt en helt anden løsning. Men jeg må nok nøjes med at undre mig og så håbe på, at politikerne snart vågner op!
Jeg rejser ikke tvivl om indsatsstrategien, som betyder, at medspillerne i højere grad skal have information og vejledning, mens modspillerne i stigende omfang skal have kontrol, men erfaringen viser, at effektivitet i henseende til aktive og potentielle modspillere hænger sammen med nærhed og synlighed.
Det er risikoen for at blive opdaget, der afholder potentielle modspillere fra at træde over stregen. Og den risiko er desværre for nedadgående... som statens skatteindtægter.
Men jeg må prøve at lære det udenad: At tro på, at pengene kommer ind ad fordøren...
Lars Andersen, chefkonsulent, Skattecenter Næstved.
Kronikken er tidligere bragt i Berlingske Tidende den 2. juli. 2009
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
