SKANDERBORG: Den nye plan, som Regeringen netop har lanceret for at hjælpe unge videre i livet gennem uddannelse eller arbejde, er inspireret af den måde Skanderborg Kommune arbejder med de unge.
I Skanderborg Kommune har jobcentret og Ungdommens Uddannelsesvejledning længe arbejdet målrettet på at finde en effektiv måde til at hjælpe unge videre i livet. Som en af ganske få kommuner har man taget et elektronisk register i brug, så der hurtigt kan sættes ind overfor unge, der dropper uddannelse eller mister job, oplyser kommunen.
- Kodeordene er en hurtig og koordineret indsats, hvis det skal lykkes at få de unge tilbage på sporet igen. I Skanderborg Kommune har vi mere end 8.232 unge mellem 12- og 25 år, og vi har stort set styr på, hvad de er i gang med alle sammen. Gennem det elektroniske register får vi besked, så snart en ung falder fra en uddannelse eller mister sit job, så vi kan gå i gang med indsatsen fortæller fagchef Jørgen Erlandsen.
9 ud af 10 får ungdomsuddannelse
Tallene lyver ikke. I Skanderborg Kommune tager 88,8 pct. af ungdomsårgang en ungdomsuddannelse. På landsplan er det 80.3pct. pct. Regeringens målsætning for 2010 er, at 85 pct. af en årgang tager en ungdomsuddannelse. I 2015 skal det være 95 pct. af en årgang.
Gennem Gazelleprojektet under Ungdommens Uddannelsesvejledning får de unge, der har brug for det et kærligt spark videre i livet. Projektet henvender sig til unge med særlige behov.
- Måske har de en diagnose, været ude i misbrug eller kriminalitet og har brug for lidt ekstra støtte for at komme videre i deres liv, forklarer projektmedarbejderne Lisbeth Galtung og Anne Møller Madsen
Omdrejningspunktet for Gazellens arbejde er de unges egne motivationer og drømme fx om et 'normalt liv', en uddannelse eller et job. Opgaven er, at støtte de unge i at tage de nødvendige spring. Det kræver bl.a. en koordineret indsats, så sagsbehandlere, uu-vejledere, forældre, partnere, venner er med til at løse opgaven og hjælpe den unge videre i livet.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.