Af Knud Abildtrup
24 kommuner har udnyttet muligheden fuldt ud, 23 har gjort det delvist - og de sidste 51 ønsker ikke at pålægge forretningsejendomme den særlige erhvervsskat.
Loven giver mulighed for at pålægge erhvervene dækningsafgiften med op til 10 promille, der beregnes af forskellen mellem den samlede ejendomsværdi og grundværdien.
I 2009 udgjorde provenuet samlet 2,9 mia. kr., og det steg til 3,2 mia. kr. i 2010. Stigningen skyldtes hovedsageligt stigende ejendomsvurderinger i beskatningsgrundlaget, vurderede Dansk Byggeri i januar i år.
Når det gælder 2011, er der kun tale om få ændringer. Mest i øjnene falder, at Silkeborg, der i år har været ude i en af de helt store sparemanøvrer, for første gang har valgt at dreje netop det skattepolitiske instrument. Tre promille skal der betales.
De konservative tager ved
Den midtjyske kommune bliver dermed nummer 47, der opkræver erhvervsskatten i en eller anden form. Af de 24 kommuner, der tager de maximale 10 promille, finder man udover Kolding og Ringsted udelukkende hovedstadskommuner og nordsjællandske kommuner.
Det gælder også de konservativt ledede kommuner, Allerød, Hørsholm, Vallensbæk, Lyngby-Taarbæk, Høje-Taastrup og Gentofte, der dermed indkradser skat, der ikke just er kernevælgerne i erhvervslivets kop the.
I Region Hovedstaden er det udelukkende Bornholm og liberale Gribskov, der er nede på nul promille, mens Halsnæs, Frederikssund, Egedal og Hillerød har promiller mellem 5,31 og 9,40.
Udover København, der indkasserer godt en milliard, henter Ballerup og Gentofte her de største provenuer på den konto - 96 og 81 millioner i 2009.
I Region Sjælland finder man dækningsafgift i syv bykommuner - hvor Holbæk indførte den sidste år og tog et forsigtigt førstegangs-spring med 3 promille.
Moderate Århus
I Syddanmark er afgiften at finde i mange af bykommunerne, og også de mindre som Middelfart med 2,86 og Kerteminde med 4,40 - men f.eks. ikke Esbjerg. Sønderborg gik ned fra 3,20 i 2009 til 2,50 i år og har netop sat den endnu mere ned til 2,20.
Et lidt mindre dyk har Odense taget - men havde også mere at tage af. Den fynske hovedstad har typisk hentet knap 100 millioner kr. på afgiften - og er nu gået fra 5,80 til 5,60 promille. Kolding henter med 106 mio. tredjemest blandt kommunerne - efter København og Århus - og mere end Odense, Ballerup, Vejle, Gentofte, Høje-Taastrup og Aalborg, som er de næste på listen målt over provenuets størrelse.
I Region Midtjylland er dækningsafgift ikke meget brugt - Århus har moderat sat den til 5,75 promille og henter typisk 214 millioner kr., mens de traditionelle socialdemokratiske bastioner, Randers og Horsens, har sat den på 6 promille. Store bykommuner som Herning og Holstebro bruger det ikke, mens Silkeborg, der fik S-borgmester sidste år, som nævnt nu er med.
I Region Nordjylland er Aalborg ene om afgiften - her bibringer en promille på 5,35 et provenu til kommunekassen på 76 mio. kr.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
