Mange bække små gjorde Trøjborgs store å

Af Knud Abildtrup

At den samlede kommuneskat kun stiger 29,6 millioner mere end de tilladte 300 millioner, blev af KL-formand Jan Trøjborg (S) før weekenden udlagt som en stor sejr. Og indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) kunne på regeringens vegne anerkende den store indsats - og valgte at betragte resultatet som inden for målet. Så truslen om kollektive sanktioner er dermed forduftet - for denne gang. 

Men hvordan er det lykkedes at nå dertil, efter at 32 kommuner i første omgang ønskede at hæve skatten hele 1,2 milliarder? Hver tredje kommune søgte om skattestigning - hvor Holbæk med 128 millioner, Vordingborg med 70, Silkeborg med 75 og Norddjurs med 68 var blandt de helt store ansøgere.

Ministeriet valgte at fordele den i forvejen fastsatte pulje på 300 millioner til 12 særligt trængende - hvor Silkeborg med 51 millioner blev topscorer fulgt af Vordingborg med 31 og Ringkøbing-Skjern med 30 og Vejen med 29.

Flere kommuner meldte dog ud, at de uanset den fordeling havde tænkt sig at hæve skatten - så meget, at der til det seneste borgmestermøde 23. september lå klart, at der lå et samlet skattehop på 400 millioner klar - et resultat, som risikerede at udløse kollektiv sanktion.

Øvelsen gik for KL nu ud på at få reduceret, filet og ændret på den situation. Og der skulle mange småresultater til, før de 100 millioner blev høvlet ned. Mange forskellige bække i det kommunale landskab samlede sig til den å, der fik regnestykket til at gå op.

En god luns blev fundet i Norddjurs, der havde fået blankt afslag på at hæve skatten med 68 millioner og var på vej til at bryde KL-solidariteten. En ekstraordinær dispensation kunne til nytår frigive 25 millioner af deponerede vand-midler, og kommunen afstod alligevel fra det drastiske skattehop og må i stedet ud i flere besparelser.

Struer holdt fast
Mange mindre bidrag til at få regnestykket til at gå op er derudover fundet blandt de 12 kommuner, der ellers havde fået ministeriel carte blanche til at hæve skatten - men som - bl.a. under indtryk af det samlede billede - ikke udnyttede deres mulighed fuldt ud. Fra KL's økonomiske sekretariat forlyder det, at omkring halvdelen af de 12 på den måde var med til bringe de 98 kommuner tættere på målet.

Struer var åbenbart ikke til at hugge eller stikke i for KL-toppen, for her bliver skatten hævet med 28 millioner uden tilladelse, så sammen med Læsø, der hæver for beskedne 0,3 millioner, må de leve med individuelle sanktioner de kommende år.

I det samlede billede hører også 17 kommuner, der med delvist god samvittighed - ikke over for kollektivet KL, men over for deres egne skatteborgere - kunne hæve skatten, fordi de tidligere har sænket den.

Det gælder bl.a. Gladsaxe, der iøvrigt ikke havde søgt - men har hævet med 0,1 pct. Blandt kommunerne med dette frie lejde finder man også Rebild, der valgte at hæve grundskylden. Tårnby har i tre år sænket skatten med 0,2 pct. og ville nu hæve igen med 0,6 pct. - men endte samme dag som Trøjborg satte to streger under facit  med blot at hæve med 0,4.

Kompensation for takstforhøjelser
Senest er det kommet frem, at tre kommuner har valgt at sænke skatten: Rudersdal - med KL's egen næstformand Erik Fabrin (V) i spidsen - bidrager til 'Trøjborgs store å'  med 12,5 millioner ved at sænke personskatten med 0,1 pct. fra 22,9 til 22,8 pct.

Officielt som en kompensation over for borgerne, der rammes af en takstforhøjelse fra forsyningsselskabet - og ganske belejligt i forhold til de kollektive bestræbelser. Med den sænkning bringer Rudersdal sig ned på Gentoftes niveau - landets laveste kommuneskatteprocent.

Også tidligere år har Rudersdal været blandt de ganske få kommuner, der har kunnet sænke skatten, mens mange andre har hævet.

Odense - der i Anker Boye (S) også har en højt placeret KL-politiker som borgmester - kunne i år bidrage med 4 millioner via en sænkning af erhvervsskatten - den såkaldte dækningsafgift - fra 5,8 til 5,6 promille.
Her er der tale om en proces, der har været i gang siden 2001 med sænkninger på 0,2 promille årligt. Dog bortset fra et år, hvor man tog hele 0,4 promille på ét år og så ventede et år med næste dyk - igen for at hjælpe på den landsdækkende skatte-situation.

Også Sønderborg kunne skæppe i kassen med sin erhvervspolitik: Her er en fireårig sænkning af dækningsafgiften netop begyndt med et dyk fra 2,5 til 2,2 promille. Afgiften, der max. må være på 10 promille, skal nedad med 0,3 promille årligt og udløser i 2011 et provenu på 1,5 millioner.

225 milliarder i alt
Alt i alt kunne Jan Trøjborg i år præsentere et resultat, der med KL-briller på ligger langt bedre end sidste år, hvor skatten steg med 269 millioner mere end de dengang tilladte 500 millioner. 19 kommuner hævede da skatteprocenten.

I sin pressemeddelelse valgte han endda at præsentere facit barberet helt ned til en overskridelse på sølle 7,6 millioner, da rammen på 300 millioner godt nok overskrides med 29,6 milioner, men 22 af dem stammer fra frit-lejde-kommunerne, der godt nok kan se bort fra individuelle sanktioner, men i sandhedens interesse nu også talte med, når der skulle vurderes, om der skulle sanktioneres kollektivt eller ej.

Det samlede kommunale skatteprovenu fra indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift på erhvervsejendomme forventes at udgøre 225 mia. kr. i 2011.