dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Silkeborg-budget med boost af børneområdet og folkeskolerne

Udmøntning af konstitueringsløfte om at bringe normeringer og udgifter op på landsgennemsnittet

SILKEBORG: Som det er blevet en næsten fast vane, er Enhedslisten ikke med i det budgetforlig for 2019, som hele det øvrige byråd står bag. Budgettet nyder godt af befolkningsvækst og høj beskæftigelse, og et skift fra statsgaranteret udskrivningsgrundlag til selvbudgettering ventes at give en gevinst på 39 mio. kr. i 2019

En hensigtserklæring i konstitueringsaftalen fra KV17 om at løfte normeringerne på børneområdet og udgifterne pr. folkeskoleelev til landsgennemsnittet udmøntes i en tilførsel af 20 mio kr. årligt til de to områder i 2019 og overslagsårene. Oveni kommer midler fra andre puljer, så skoleområdet løftes med i alt 20 mio. kr. i 2019 og børneområdet med 12 mio kr. årligt i 2019 og overslagsårene.

Det økonomiske løft på skoleområdet skal blandt andet bruges til at sætte ind over for, at det især er drenge, der halter bagefter blandt de 10 pct. der klarer sig dårligst i skolerne, og at der i den anden ende er en del af de 10 pct., der klarer sig bedst, som generelt ikke føler sig tilstrækkeligt udfordret. På børneområdet bemærkes det, at der ved større vækst end ventet i børnetallet vil blive tilført yderligere midler oveni de nu tildelte.

Partierne bag budgetforliget er Venstre, Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti, De Konservative, De Radikale og Alternativet med i alt 29 ud af byrådets 31 mandater. Byrådet andenbehandler budgettet 10. oktober.

 

Se budgetaftalen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/silkeborg-budget-med-boost-af-brneomrdet-og-folkeskolerne

GDPR