dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Bredt flertal i Silkeborg løfter kernevelfærden

KORT NYT
28. SEP 2017 14.49

SILKEBORG: Årets budgetaftale i Silkeborg har i første hug 25 mandater bag sig, men tallet kan vokse til 27 ud af de 31 i byrådet. Enhedslisten og Liberal Alliance står udenfor, og af byrådets fire løsgængere er den ene med i aftalen fra starten, mens to af de tre andre har fået tilbud om at tilslutte sig.

Bortset fra LA er budgetpartierne de samme som de to foregående år: Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Konservative, SF og De Radikale. Også løsgænger Leif Lund (eks-DF) er med, mens Mustafa Kellegöz (eks-S) ikke er og heller ikke har fået det tilbud. Det har derimod Lars Munksø (eks-S), hvis navn allerede står uden underskrift på aftalen, og Teresa Jørgensen (eks-V og eks-DF) der først blev partiløs samtidig med at budgetaftalen blev indgået.

Indholdsmæssigt rummer budgettet et løft af kernevelfærden med blandt andet 7,5 mio. kr. årligt til folkeskolen og 5 mio. kr. årligt til dagpleje og daginstitutioner. Silkeborgs andel i værdighedsmilliarden er 15,3 mio. kr., som primært går til personale. På alle tre områder er der på anlægssiden disponeret med nye institutioner, men først hen i overslagsårene.

mk

Læs eller download budgetaftalen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/bredt-flertal-i-silkeborg-loefter-kernevelfaerden

GDPR