SILKEBORG: Forligskredsen bag årets budget i Silkeborg er en kopi af sidste års: Alle undtagen Enhedslisten er med. Flertalsgruppen bestående af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Konservative, SF, De Radikale og Liberal Alliance samt løsgængerne Leif Lund (eks-DF) og Lars Munksø (eks-S) mønstrer 29 af 31 mandater.
En af de store blokke i budgettet er skoleområdet, som det samme flertal tidligere i år besluttede en strukturreform for. I reformen indgik tilførsel af 3 mio. kr., og budgetforliget lægger nu 12,5 mio. kr. oveni. På ældreområdet giver værdighedsmilliarden Silkeborg 15,3 mio. kr., som primært går til personale og en mindre andel til kompetenceudvikling og anskaffelser.
Et andet stort emne i budgetforliget er et nyt svømmecenter, hvor en endnu ikke nedsat projektgruppe skal frembringe et beslutningsgrundlag der kan tages stilling til i forbindelse med budget 2018. Budgetforligspartierne er enige om at øremærke et beløb op til 50 mio. kr. til projektet.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.