FOLKETINGET: - At kommunerne er blevet mere glade for udbud, ser jeg som udtryk for, at kommunerne har lært, hvor det kan betale sig at konkurrenceudsætte. Det er positivt, siger SF's kommunalordfører Meta Fuglsang og fortsætter:
- Jeg vil dog kraftigt advare imod, at regeringen lægger endnu flere restriktive, bureaukratiske krav ned over kommunerne med særlige måltal for udbud. For selvom udbud kan være godt, er det bestemt ikke svaret på alt - og slet ikke i mange udkantskommuner, hvor der ikke er et lukrativt marked for private udbydere. Her er udbud en lang og besværlig proces, der koster kommunerne dyrt, uden at det ender med en god aftale om en billigere og bedre service.
- I SF vil vi give kommunerne handlefrihed til selv at bestemme, hvornår de vil sende i udbud. Derfor vil vi afskaffe det tvungne udbud i kommunerne, så den enkelte kommunalbestyrelse selv skal tilrettelægge deres egen udbudspolitik. Kommunerne kan godt selv vurdere, hvornår det er en god forretning at konkurrenceudsætte. De skal have lov at slippe for udbud på områder, hvor erfaringer viser, at det ikke betyder billigere og bedre service, men blot tager tid fra borgeren, siger Meta Fuglsang.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.