Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem sagernes kompleksitet og det antal sager, som den enkelte sagsbehandler i kommunen har ansvaret for
Ankestyrelsen har netop udsendt en undersøgelse om den kommunale sagsbehandling på området for udsatte børn og unge i 19 kommuner.
De kommunale sagsbehandlere har relativt få sager på de sagsområder, de selv vurderer som tungest, som for eksempel tvangsanbringelser af børn og unge.
Omvendt har de flere af de mindre komplicerede sager som for eksempel tildeling af hjælpemidler til et barn med handicap.
Ankestyrelsens undersøgelse viser, at sagsbehandlerne og lederne er enige om, hvornår sager er lette eller tunge.
En sagsbehandler har 46 sager i gennemsnit
Undersøgelsen viser også stor variation i det antal sager, sagsbehandlerne har ansvaret for - både i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne.
I gennemsnit har hver sagsbehandler 46 sager svarende til 60 børn. Men dette gennemsnitstal tager ikke højde for en række forskellige forhold i kommunerne.
Kommunerne definerer eksempelvis en sag forskelligt. Nogle kommuner arbejder med familieregistrerede sager. I disse kommuner har sagsbehandlerne gennemsnitligt 67 børn.
Andre kommuner registrerer en sag med udgangspunkt i det enkelte barn. I disse kommuner har sagsbehandlerne gennemsnitligt 56 børn.
Sagsbehandlernes ugentlige arbejdstid og anciennitet har også betydning for antallet af sager pr. sagsbehandler på de enkelte sagsområder.
- Vores undersøgelse viser, at antallet af sager, den enkelte sagsbehandler har ansvaret for, er meget afhængig af det konkrete sagsområde, sagernes kompleksitet og sagsbehandlerens erfaring med området, siger Niels Arendt Nielsen, analysechef i Ankestyrelsen.
Halvdelen af sagsbehandlerne bruger ny viden fra efteruddannelse
Sagsbehandlerne er også blevet spurgt om adgang til ny viden og efteruddannelse. Næsten halvdelen af sagsbehandlerne fortæller, at de har været på efteruddannelse, og at de aktivt bruger deres nye viden om sagsbehandlingsregler og lovgivning fra efteruddannelse.
Den anden halvdel af sagsbehandlerne har enten slet ikke været på efteruddannelse eller har deltaget, uden at den nye viden er blevet brugt.
De kommunale sagsbehandlere har relativt få sager på de sagsområder, de selv vurderer som tungest, som for eksempel tvangsanbringelser af børn og unge.
Omvendt har de flere af de mindre komplicerede sager som for eksempel tildeling af hjælpemidler til et barn med handicap.
Ankestyrelsens undersøgelse viser, at sagsbehandlerne og lederne er enige om, hvornår sager er lette eller tunge.
En sagsbehandler har 46 sager i gennemsnit
Undersøgelsen viser også stor variation i det antal sager, sagsbehandlerne har ansvaret for - både i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne.
I gennemsnit har hver sagsbehandler 46 sager svarende til 60 børn. Men dette gennemsnitstal tager ikke højde for en række forskellige forhold i kommunerne.
Kommunerne definerer eksempelvis en sag forskelligt. Nogle kommuner arbejder med familieregistrerede sager. I disse kommuner har sagsbehandlerne gennemsnitligt 67 børn.
Andre kommuner registrerer en sag med udgangspunkt i det enkelte barn. I disse kommuner har sagsbehandlerne gennemsnitligt 56 børn.
Sagsbehandlernes ugentlige arbejdstid og anciennitet har også betydning for antallet af sager pr. sagsbehandler på de enkelte sagsområder.
- Vores undersøgelse viser, at antallet af sager, den enkelte sagsbehandler har ansvaret for, er meget afhængig af det konkrete sagsområde, sagernes kompleksitet og sagsbehandlerens erfaring med området, siger Niels Arendt Nielsen, analysechef i Ankestyrelsen.
Halvdelen af sagsbehandlerne bruger ny viden fra efteruddannelse
Sagsbehandlerne er også blevet spurgt om adgang til ny viden og efteruddannelse. Næsten halvdelen af sagsbehandlerne fortæller, at de har været på efteruddannelse, og at de aktivt bruger deres nye viden om sagsbehandlingsregler og lovgivning fra efteruddannelse.
Den anden halvdel af sagsbehandlerne har enten slet ikke været på efteruddannelse eller har deltaget, uden at den nye viden er blevet brugt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
