Særligt mange kom til skade i Københavns trafik i 2018

KORT NYT28. JAN 2020 12.40

KØBENHAVN: Ligesom på landsplan er antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i København steget fra 2017 til 2018. Udviklingen i København er bare noget mere dramatisk, skriver Ingeniøren, der har studeret den seneste trafiksikkerhedsredegørelse for København. Her er hovedkonklusionen, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i København er øget fra 177 i 2017 til 231 i 2018. Det er en stigning på 30 pct. og det højeste tal siden 2008.

Ud af de 231 alvorligt tilskadekomne blev syv dræbt. Seks af de syv var cyklister, og tre af dem mistede livet i højresvingsulykker med lastbiler. Den ene af dem endda i et kryds, hvor det er forbudt at svinge til højre.

Cyklister udgør op mod 60 pct. af alle alvorligt tilskadekomne. Størstedelen bliver ramt af biler, der svinger ind foran dem, når cyklisterne er på vej lige ud. De fleste tilskadekomne er mellem 18 og 26 år, mens børn sjældent er involveret i alvorlige trafikulykker i Københavns Kommune.

Læs historien i Ingeniøren.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt