S-splittelse i Ishøj fremrykker KV21-afklaring et halvt år

KORT NYT12. DEC 2019 13.50

ISHØJ: Hvem skal være S-spids ved KV21 i Ishøj - den mangeårige borgmesterveteran Ole Bjørstorp, udfordreren Merete Amdisen, der senest har meldt sig på banen, eller måske en helt tredje? Det skal nu afklares i maj i stedet for i november 2020, skriver Sjællandske. Partiforeningen behøver hurtig afklaring.

Avisen beskriver nu, hvordan S-bestyrelsen faktisk meddelte Bjørstorp, at han gik for langt, da han på Facebook meldte sig som 'Socialdemokraternes spidskandidat' og ikke bare 'spidskandidat'. Lokalformand Henning Bjerre oplyser nu, at bestyrelsen har indskærpet flere spilleregler over for borgmesteren. Ifølge Bjerre gav udmeldingen splittelse i partiet, et seks-fem-flertal i byrådsgruppen væltede pludselig Amdisen som gruppeformand, hvorefter hun stillede op som modkandidat til Bjørstorp. 

Ifølge TV2 Lorry meddeler Bjørstorp på Facebook, at 'vi er mange der ikke mener, at Merete har de lederegenskaber der skal til for at være borgmester. Hun splitter, hvor der skal samles. Derfor kunne hun heller ikke fortsætte som gruppeformand. Det er efter moden overvejelse jeg siger dette. Merete er bedst som agitator. Jeg er nødt til at sige sandheden om det'.

ka

 

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt