Det betyder, at der er indledt en dræning af de naturfølsomme overdrev, til skade for marsken og fuglelivet. I morges var miljøministeren derfor i samråd om sagen - hasteindkaldt af Socialdemokraterne.
- Vi kan konstatere efter dagens samråd, at ministeren ingen plan har for Tøndermarsken, og det går hårdt ud over naturen. Det er slaphed og slendrian. Vi kræver nu en skriftlig redegørelse fra ministeren med en klar ansvarsfordeling. Vi vil have konkret svar på hvordan miljøministeren vil sikre, at et af Danmarks mest unikke naturområder beskyttes, siger Mette Gjerskov (S), miljøordfører for Socialdemokraterne.
Mens gravemaskinerne er flyttet ind i marsken, fordi jorden skal drænes og dyrkes, har Miljøministeriet og Tønder Kommune skændtes om, hvem der har ansvaret for naturbeskyttelsen. Ved et møde 14. maj 2009 mellem ministeren og kommunen kom der ikke en løsning på de økonomiske rammer.
Ingen løfter
- Vi fik i dag ingen løfter om at dræningen af Tønder Marsken stoppes, og det er uacceptabelt. Den aftale der blev indgået i 2007 med Tønder Kommune er alene baseret på en pressemeddelelse, og vi kan nu se, at den ikke er mere værd end det papir den er skrevet på, siger Benny Engelbrecht (S), medlem af miljøudvalget og valgt i Sønderjylland.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.