dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Landmænd ødelægger marsken

Vandstanden i store dele af den unikke Tøndermarsk er blevet sænket i dette forår, fordi landmændene har uddybet de render, der kan lede vandet væk fra området
28. APR 2009 6.39
Det er sket, selv om en høj vandstand gavner det internationalt vigtige fugleliv i området, som er omfattet af både en dansk fredning og flere EU-direktiver, skriver Politiken.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) kalder det en skandale. De har tidligere klaget til EU over Danmarks administration af Tøndermarsken, og i 2003 tog EU-Kommissionen det første skridt til at rejse sag mod Danmark ved EF-Domstolen.

- Danmark har drevet gæk med EU-Kommissionen, siger DOF's formand, Christian Hjorth til Politiken. Han mener, at den eneste løsning er en ny fredning af området med præcise krav til driften, herunder vandstanden.

Det er Tønder Kommunes ansvar, at områdets tilstand ikke forringes, og miljøminister Troels Lund Poulsen (V) mødes i midten af maj med Tønders borgmester Vagn Therkel Pedersen (løsgænger).

- Vi har en meget ambitiøs aftale med Tønder Kommune om, hvordan driften af Tøndermarsken skal være, siger Troels Lund Poulsen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/landmaend-oedelaegger-marsken

GDPR