DEBAT: Problematisk at vise besparelsespotentiale for alle jobcentre ved at sammenligne med jobcentre i samme klynge. Og direkte misvisende at overtage konklusionen ukritisk
31. JUL 2008 10.37
Hele landet kunne den 5. marts i år få et indblik i samtlige jobcentres præstationer i 2007 ved at trække de såkaldte resultatrevisioner på www.jobindsats.dk, og pr. 1. juli er de kommenterede resultatrevisioner fra jobcentrene offentliggjort. Først nu kan offentligheden altså få indblik i jobcentrenes egne forklaringer på udviklingen i 2007. Som involveret i udarbejdelsen af resultatrevisionen i et jobcenter er min konklusion klar: Resultatrevisionen trænger til en kraftig revision!
Besparelsespotentialet
Den opgørelse i resultatrevisionen, der fremkaldte flest avisoverskrifter, er opgørelsen af besparelsespotentialet i de enkelte jobcentre. Det er en besnærende tanke, at man helt uproblematisk kan vise et besparelsespotentiale for alle jobcentre ved sammenligning med jobcentre i den samme klynge. Desværre er denne opgørelse det absolut mest problematiske i resultatrevisionen.
Det er en direkte misvisende brug af Resultatrevision 2007 at overtage konklusionen om det potentielle besparelsespotentiale ukritisk. Den gennemsnitlige varighed af afsluttede forløb for forskellige ydelseskategorier er holdt op imod såkaldte sammenlignelige jobcentre, men en erfaring fra forskellige jobcentre er, at en skærpet indsats på et område ofte fører til færre sager, mens de tunge sager fylder mere i gennemsnittet af forløbslængden.
Langt forløb ikke altid ineffektivt
En forebyggende indsats anerkendes ikke i resultatrevisionen. F.eks. blev sygedagpengeområdet i kommune X for få år siden højere prioriteret, så der blev 'pumpet' penge ind på sygedagpengeområdet – også til forebyggende foranstaltninger (bedre ryg-kurser m.v.). Resultatet blev, at der kom meget færre personer på sygedagpenge.
Til gengæld voksede den gennemsnitlige forløbsvarighed enormt, netop fordi den gruppe, der blev tilbage på sygedagpenge, var den dårligste/ mest syge, der ikke kunne hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet. I den måling som fremgår af resultatrevisionens tabel 6: Besparelse, hvis der opnås en varighed som gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre i Resultatrevision 2007 vil jobcentret i kommune X - totalt misvisende - stå med et stort besparelsespotentiale.
Konklusionen er, at en lang gennemsnitlig forløbsvarighed langt fra er ensbetydende med en ineffektiv indsats på området. Sammenligninger af forløbslængder uden information om antallet på ydelsen og uddybende forklaringer i øvrigt vil altid kun vise en del af sandheden, og i mange tilfælde vil det tegne et misvisende billede af effektiviteten i et givent jobcenter.
Skrot opgørelsen
Besparelsespotentialet i resultatrevisionen tager ikke hensyn til, at nogle kommuner gør mere end andre for at fastholde de svageste borgere på arbejdsmarkedet. Fastholdelsen af de svagere borgere på arbejdsmarkedet gør, at forløbene på kontanthjælp mv. også ofte bliver længere.
Konsekvensen bliver, at de jobcentre, som er hurtige til at dømme folk ude af arbejdsmarkedet vil klare sig bedre i resultatrevisionens besparelsesopgørelser, selvom de i et samfundsmæssigt perspektiv forværrer situationen ved at bidrage til at flere kommer på passiv forsørgelse.
Endelig bygger opgørelsen af besparelsespotentialet på afsluttede forløb, hvorved jobcentre, der yder en særlig indsats for at afslutte de lange sager vil komme ud med et stort besparelsespotentiale. Dette er f.eks. tilfældet for Jobcenter København, der derfor på dette område misvisende fremstår med et besparelsespotentiale, der ikke stemmer overens med virkeligheden.
Alt i alt er besparelsespotentialet som det fremstår i resultatrevisionen fuldstændig uanvendelig for jobcentrene i styringen af indsatsen, og derfor bør opgørelsen skrottes, da den skaber mere forvirring end klarhed og derved gør mere skade end gavn i beskæftigelsesindsatsen.
Klyngebegrebet
En af nyskabelserne ved jobindsats er klyngebegrebet. Alle jobcentre i landet er sat i en klynge med såkaldte sammenlignelige jobcentre, og det er indenfor disse klynger, at sammenligninger om forløbslængder mv. foretages. Klyngen er sammensat ud fra en vægtning af en række faktorer som køn, alder, familietype, uddannelsesniveau, etnicitet, boligtype, status mht. offentlig forsørgelse mv.
Sammenvejningen af de mange forskellige faktorer er i forbindelse med analysen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene i mange tilfælde en sammenvejning af inkommensurable størrelser, hvilket bevirker, at sammensætningen af disse klynger ikke er logisk, når der skal laves sammenlignende analyser på beskæftigelsesområdet.
F.eks. er det underligt, at et jobcenter som Frederiksberg, hvor pt. mere end en tredjedel af de forsikredes ledighed udgøres af akademikere, er i klynge med flere jobcentre, hvor akademikerledigheden udgør under 10 procent af de forsikredes ledighed, så allerede her tændes advarselslamperne.
Jobcenter Frederiksberg har derfor i mange tilfælde fundet det mere relevant at sammenligne sig med andre jobcentre. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden & Sjælland har en klyngeinddeling, hvor Frederiksberg og København er sammen, hvilket synes mere relevant.
Potentiale for forbedring
Alt i alt er der et betydeligt potentiale for forbedring af resultatrevisionen. Det er et nyt styringsredskab, hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen endnu ikke har fået rettet børnesygdommene, og hvor medierne endnu ikke har formået at fastholde den kritiske tilgang. For saglighedens skyld må man håbe, at Arbejdsmarkedsstyrelsen lytter til de signaler, som jobcentrene nu har sendt med deres kommenterede resultatrevisioner.
Cand. polit. Tom Krog Nielsen er fuldmægtig i den statslige del af Jobcenter Frederiksberg.
Besparelsespotentialet
Den opgørelse i resultatrevisionen, der fremkaldte flest avisoverskrifter, er opgørelsen af besparelsespotentialet i de enkelte jobcentre. Det er en besnærende tanke, at man helt uproblematisk kan vise et besparelsespotentiale for alle jobcentre ved sammenligning med jobcentre i den samme klynge. Desværre er denne opgørelse det absolut mest problematiske i resultatrevisionen.
Det er en direkte misvisende brug af Resultatrevision 2007 at overtage konklusionen om det potentielle besparelsespotentiale ukritisk. Den gennemsnitlige varighed af afsluttede forløb for forskellige ydelseskategorier er holdt op imod såkaldte sammenlignelige jobcentre, men en erfaring fra forskellige jobcentre er, at en skærpet indsats på et område ofte fører til færre sager, mens de tunge sager fylder mere i gennemsnittet af forløbslængden.
Langt forløb ikke altid ineffektivt
En forebyggende indsats anerkendes ikke i resultatrevisionen. F.eks. blev sygedagpengeområdet i kommune X for få år siden højere prioriteret, så der blev 'pumpet' penge ind på sygedagpengeområdet – også til forebyggende foranstaltninger (bedre ryg-kurser m.v.). Resultatet blev, at der kom meget færre personer på sygedagpenge.
Til gengæld voksede den gennemsnitlige forløbsvarighed enormt, netop fordi den gruppe, der blev tilbage på sygedagpenge, var den dårligste/ mest syge, der ikke kunne hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet. I den måling som fremgår af resultatrevisionens tabel 6: Besparelse, hvis der opnås en varighed som gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre i Resultatrevision 2007 vil jobcentret i kommune X - totalt misvisende - stå med et stort besparelsespotentiale.
Konklusionen er, at en lang gennemsnitlig forløbsvarighed langt fra er ensbetydende med en ineffektiv indsats på området. Sammenligninger af forløbslængder uden information om antallet på ydelsen og uddybende forklaringer i øvrigt vil altid kun vise en del af sandheden, og i mange tilfælde vil det tegne et misvisende billede af effektiviteten i et givent jobcenter.
Skrot opgørelsen
Besparelsespotentialet i resultatrevisionen tager ikke hensyn til, at nogle kommuner gør mere end andre for at fastholde de svageste borgere på arbejdsmarkedet. Fastholdelsen af de svagere borgere på arbejdsmarkedet gør, at forløbene på kontanthjælp mv. også ofte bliver længere.
Konsekvensen bliver, at de jobcentre, som er hurtige til at dømme folk ude af arbejdsmarkedet vil klare sig bedre i resultatrevisionens besparelsesopgørelser, selvom de i et samfundsmæssigt perspektiv forværrer situationen ved at bidrage til at flere kommer på passiv forsørgelse.
Endelig bygger opgørelsen af besparelsespotentialet på afsluttede forløb, hvorved jobcentre, der yder en særlig indsats for at afslutte de lange sager vil komme ud med et stort besparelsespotentiale. Dette er f.eks. tilfældet for Jobcenter København, der derfor på dette område misvisende fremstår med et besparelsespotentiale, der ikke stemmer overens med virkeligheden.
Alt i alt er besparelsespotentialet som det fremstår i resultatrevisionen fuldstændig uanvendelig for jobcentrene i styringen af indsatsen, og derfor bør opgørelsen skrottes, da den skaber mere forvirring end klarhed og derved gør mere skade end gavn i beskæftigelsesindsatsen.
Klyngebegrebet
En af nyskabelserne ved jobindsats er klyngebegrebet. Alle jobcentre i landet er sat i en klynge med såkaldte sammenlignelige jobcentre, og det er indenfor disse klynger, at sammenligninger om forløbslængder mv. foretages. Klyngen er sammensat ud fra en vægtning af en række faktorer som køn, alder, familietype, uddannelsesniveau, etnicitet, boligtype, status mht. offentlig forsørgelse mv.
Sammenvejningen af de mange forskellige faktorer er i forbindelse med analysen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene i mange tilfælde en sammenvejning af inkommensurable størrelser, hvilket bevirker, at sammensætningen af disse klynger ikke er logisk, når der skal laves sammenlignende analyser på beskæftigelsesområdet.
F.eks. er det underligt, at et jobcenter som Frederiksberg, hvor pt. mere end en tredjedel af de forsikredes ledighed udgøres af akademikere, er i klynge med flere jobcentre, hvor akademikerledigheden udgør under 10 procent af de forsikredes ledighed, så allerede her tændes advarselslamperne.
Jobcenter Frederiksberg har derfor i mange tilfælde fundet det mere relevant at sammenligne sig med andre jobcentre. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden & Sjælland har en klyngeinddeling, hvor Frederiksberg og København er sammen, hvilket synes mere relevant.
Potentiale for forbedring
Alt i alt er der et betydeligt potentiale for forbedring af resultatrevisionen. Det er et nyt styringsredskab, hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen endnu ikke har fået rettet børnesygdommene, og hvor medierne endnu ikke har formået at fastholde den kritiske tilgang. For saglighedens skyld må man håbe, at Arbejdsmarkedsstyrelsen lytter til de signaler, som jobcentrene nu har sendt med deres kommenterede resultatrevisioner.
Cand. polit. Tom Krog Nielsen er fuldmægtig i den statslige del af Jobcenter Frederiksberg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
