Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Rejsehold skal forbedre skolers indeklima

KORT NYT19. APR 2021 9.50

I samarbejde med forskere, fagprofessionelle og 12 udvalgte kommuner har Realdania de sidste tre år arbejdet på at forbedre indeklimaet på landets skoler. Nu går indsatsen ind i sin anden fase, og flere kommuner inviteres nu med i samarbejde om en strategisk indsats for at sikre renere luft og bedre trivsel for skoleeleverne. Det skriver Realdania.

En pulje på 20 mio. kr. skal bl.a. gå til et rejsehold, der skal hjælpe kommuner i gang, og der udgives en samling af erfaringer fra de 12 kommuner, der har været med fra start. Fra den hidtidige indsats har Helsingør Kommune fået erfaringer med et screeningsværktøj, der vurderer klasseværelsers indeklima, så kommunen bedre kan spotte problemer og brug for forbedring.

Nu skal flere kommuner med i indsatsen, så erfaringerne kan gives videre, og flere kommuner kan få handlingsplaner. En måling fra DTU viser, at omkring halvdelen af landets klasselokaler overskriver grænserne for niveauet af CO2, og at en tredjedel af skolerne har fået påbud fra Arbejdstilsynet af den grund. Et dårligt indeklima kan sænke børns udbytte af undervisningen og kan betyde, at eleverne klarer sig ni pct. dårligere i test.

mh