dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Regionerne har bl.a. investeringer i virksomheder så som Bayer og Schaeffler.
ChatGPT/DK Nyt

Regionerne har 6 mio. kr. i selskaber med forbindelse til kontroversielle våben

Kun en region har ikke investeringer i problematiske selskaber.
23. OKT 2024 6.10

Det er ikke kun de danske kommuner, som har investeringer i selskaber, der er sorlistet pga. direkte eller indirekte forbindelser til kontroversielle våben.

Det har regionerne også - undtagen Region Syddanmark . Det viser en opgørelse lavet af Gravercenteret og Danwatch.

Samlet har regionerne 6 mio. kr. i værdipapirer.

Regionerne har den største andel i virksomheden Schaeffler 3,7 mio. kr. Schaeffler er en tysk producent af maskinlejer til bilindustri, luftfart og industri, som er sortlistet hos Lærernes Pension i kategorien "kontroversielle våben". Schaeffler har bl.a. fabrikker i Rusland og har efter krigen mod Ukraine valgt at trække sig ud af landet ved at sælge fabrikker. Men der er i den forbindelse blevet rejst spørgsmål ved om salget faktisk vil være en hjælp for den russiske hær.

Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Nordjylland har alle investeringer i virksomheden.

Region Sjælland har også investeringer i selskabet Bayer, som er sortlistet hos bl.a. Danske Bank i kategorien “hvidt fosfor våben”. Danske Bank ekskluderer ikke blot virksomheder, der producerer våben, men også virksomheder, der producerer eller sælger nøglekomponenter til våben.

I 2018 opkøbte Bayer den amerikanske kemi-virksomhed Monsanto, der ejer virksomheden P4 Productions LLC, som producerer hvidt fosfor i USA.

Monsanto er også kendt for produktion af roundup, og siden fusionen mellem de to selskaber har Bayer betalt erstatning i adskillige sager, hvor deres roundupprodukter er blevet sat i forbindelse med udviklingen af kræftsygdomme og forurening.

Forvaltes i overensstemmelse med investeringspolitik 

Kun Region Nordjylland er vendt tilbage på DK Nyts henvendelse. Regionen skriver i en mail:

"Regionens investeringer bliver forvaltet i overensstemmelse med vores vedtagne investeringspolitik. Denne indeholder klare kriterier for eksklusion af selskaber, der er involveret i produktion eller distribution af blandt andet våben, tobak, gambling, fossile brændstoffer mv.".

I mailen fremgår det også, at "regionen investerer i investeringsbeviser og fonde som typisk har tilsluttet sig FN’s principper for ansvarlige investeringer. Ifølge regionens investeringspolitik må investeringer, uanset afkastets størrelse, ikke ske på bekostning af den etiske ansvarlighed."

Hvert halve år screener regionens kapitalforvaltere investeringerne for selskaber, der overtræder internationale normer, herunder FN-konventioner. Visse virksomheder kan have en minimal omsætning inden for uønskede sektorer, så det accepteres, at op til 5 pct. af en virksomheds omsætning kan stamme derfra.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/regionerne-har-6-mio-kr-i-selskaber-med-forbindelse-til-kontroversielle-vaaben

GDPR