

AARHUS: Kontroversielle våben, som atomvåben og våben med hvidt fosfor, er eller har været en del af investeringerne i Aarhus og 71 andre kommuner.
En af de kommuner, der har de største værdimæssige investeringer er Aarhus Kommune. Aarhus har bl.a. investeringer i Daikin Industries Ltd, som er en japansk virksomhed, som producerer airconditionanlæg og våben til japanske militær, heriblandt bomber med hvidt fosfor.
Eddie Dydensborg, der er økonomidirektør i borgmesterens afdeling i Aarhus understreger, at kommunen ikke må investere direkte i selskaber, men gennem kapitalforvaltere.
- De får at vide, hvilke etiske retningslinjer, som vi gerne vil have, at de overholder, når de investerer.
Investeringer i kontroversielle våben er i strid med retningslinjer
I overensstemmelse med internationale konventioner har Aarhus Kommune har etiske retningslinjer, der forbyder investeringer i virksomheder, der arbejder med kontroversielle våbentyper. Alligevel er Daikin Industries med på kommunens investeringsliste, og kommunen planlægger derfor at undersøge sagen nærmere ved at bede deres kapitalforvaltning om en vurdering af, hvorfor disse virksomheder indgår i porteføljen, og om det er i overensstemmelse med de etiske krav.
Er det forvalterne eller Aarhus kommune, der har det endelige ansvar for at tjekke op på, at det kommunens investeringer lever op til de etiske retningslinjer?
- I sidste ende er det os, der er interesserede i, at de ikke overskrider retningslinjerne, men vi har en aftale med kapitalforvalterne om at de skal sikre, at det ikke sker. Så det er et ansvar, vi har bedt dem om at varetage på vores vegne.
Burde Aarhus Kommune være mere kritiske overfor hvilke kapitalforvaltere, de vælger?
- Jeg har stor tiltro til vores kapitalforvaltere, understreger Eddie Dydensborg.
- Alle de kapitalforvaltere, der er i Danmark, har skrevet under på, at de arbejder med FNs principper, så jeg har stor tiltro til dem, fortæller han.
Aarhus Kommune er den eneste kommune, der investerer i Tata Steels. Hvordan kan det være, at det kun er jeres forvaltere, der har dem?
- Jeg gentager mit svar. Jeg er er nødt til at have svar fra kakapitalforvalningen, siger han.
Laver kommunen stikprøver på de virksomheder, den investerer i?
- Nej, det har vi ikke ressourcer til.
Vil en stikprøve en gang om året også være meget ressourcekrævende?
-Så skulle jeg have en del ekstra folk siddende i en stab, der skulle sidde og modere dem. Det kræver specialistviden at gå ind og kigge på, hvor private virksomheders tjener deres penge, fortæller han.
Som journalist er jeg heller ikke specialist, men jeg har godt kunnet finde frem til, hvad disse virksomheder laver. Derfor er det jo oplagt at tænke, at det kan I også i kommunen?
- På vores hjemmeside står der meget eksplicit, at hvis der er nogen virksomheder, der bevæger sig i nogle gråzoner, så vil vi som investor gerne flytte dem i en rigtig retning. Det gør, at vi godt kan investere, hvis vi kan se, at der en positiv retning. Et eksempel er, at hvis man ved, at der er en viksomhed, der producerer komponenter, hvor de ikke anvendes til atomvåben, men kan anvendes til atomvåben, så burde det ikke være i vores portefølje, med mindre den virksomhed har sagt, at det stopper de med indenfor et år, siger han til DK Nyt.
Aarhus Kommune forventer at få en vurdering fra kapitalforvalterne i løbet uge 43.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.