dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Alle regioner undtagen Syddanmark har eller har haft investeringer i virksomheder med forbindelse til kontroversielle våben.
ChatGPT/DK Nyt

Kontroversielle våben:
Region Hovedstaden bekræfter investeringer

Region Hovedstaden har investeringer i virksomheder, der er sortlistet, men virksomhederne er screenet af regionens forvaltere.
30. OKT 2024 14.30

HOVEDSTADEN: Region Hovedstaden har investeringer i form af værdipapirer for 3 mio. kr. i virksomheder, som har direkte eller indirekte forbindelse til kontroversielle våben. Det viser en opgørelse lavet af Gravercenteret og Danwatch.

Størstedelen af regionens investeringer er i virksomheden Schaeffler AG

Schaeffler er en tysk producent af maskinlejer til bilindustri, luftfart og industri, som er sortlistet hos Lærernes Pension i kategorien "kontroversielle våben". Schaeffler har bl.a. fabrikker i Rusland og har efter krigen mod Ukraine valgt at trække sig ud af landet ved at sælge fabrikker. Men der er i den forbindelse blevet rejst spørgsmål ved, om salget faktisk vil være en hjælp for den russiske hær.

DK Nyt har forelagt oplysningerne for regionens Center for Økonomi, som i et skriftligt svar oplyser:

"Region Hovedstadens forvaltere har bekræftet, at regionen har investeringer i de omtalte selskaber, der spørges ind til. De har også oplyst, at ingen af de omtalte selskaber ifølge vores forvaltere er våbenproducerende."

Forpligtet til at screene selskaber

Regionen oplyser desuden, at den har en mindre andel investeringer i erhvervsobligationer, der forvaltes af henholdsvis Nykredit og Jyske Bank. Investeringer udgør på nuværende tidspunkt ca. 7 pct. af regionens samlede værdipapirbeholdning.

Regionen skriver også, at den ikke ønsker at investere i selskaber, som producerer våben, og at "regionens kapitalforvaltere er forpligtiget til at screene de selskaber, der investeres i. Dette skal sikre, at regionens etiske krav overholdes. Screeningen foretages af eksterne samarbejdspartnere for at sikre uvildighed.”

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/region-hovedstaden-bekraefter-investeringer

GDPR