dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Regeringens plan for vedvarende energi svigter kommunerne

Regeringens nye handlingsplan for vedvarende energi, der blev offentliggjort i går, får hårde ord med på vejen af Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening. Den svigter kommunerne, der er rigtig godt i gang med planlægningen, mener de

Energistyrelsen har netop offentliggjort det danske bidrag til, hvordan Danmark agter at opfylde aftalen med EU om 20 pct. vedvarende energi i 2020. Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening finder det danske bidrag meget skuffende. Der er tale om en trist dag for vedvarende energi i Danmark.

Med handlingsplanen til EU var der en mulighed for at vise et højt dansk ambitionsniveau og samtidig sende et klart signal til alle aktørerne indenfor vedvarende energi om, at Danmark fortsat vil være en førende grøn energination. Den mulighed er nu forpasset, mener Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening.

- Kommunerne, investorer og industrien sukker efter at få udstukket langsigtede mål for udbygningen med vedvarende energi, så alle parter kan bidrage til at sikre forsyningssikkerheden og sikre billig grøn energi til forbrugerne, siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien, med henvisning til de manglende klare retningslinjer for udbygningen i handlingsplanen.

- Problemet er, at handlingsplanen klart undervurderer potentialet på f.eks. vind og derfor tegner et urealistisk lavt dansk ambitionsniveau, siger han.

Handlingsplanen bygger på bl.a. på Energistyrelsens fremskrivninger fra april i år. Energistyrelsens fremskrivninger indregner ca. 1300 MW vindkraft frem til 2020, hvilket er langt mindre end det, der i dag er under planlægning i kommunerne og hos energiselskaber, projektudviklere og lokale initiativgrupper.

- Vi kan se, at kommunerne i dag er rigtigt godt i gang med at planlægge for vind i de kommende år. Derfor havde det været naturligt, at Energistyrelsen havde lagt et højere dansk ambitionsniveau for 2020 end tilfældet er, siger Jan Hylleberg.

Såvel Vindmølleindustrien som Danmarks Vindmølleforening stiller sig uforstående over for energifremskrivningen fra Energistyrelsen og det meget lave danske ambitionsniveau for vedvarende energi.

- Selvom den politiske debat om fremtidens klima- og energimål er parkeret i Klimakommissionen indtil september i år, er det meget beklageligt, at Energistyrelsen med deres fremskrivninger lægger et så konservativt og lavt forventningsniveau ind i fremskrivningerne, siger Asbjørn Bjerre, direktør i Danmarks Vindmølleforening.

- Med et så lavt ambitionsniveau fra regeringen må vi glæde os over, at kommunerne har set værdien og potentialet i vindkraft. De ser ud til at arbejde mere aktivt for et grønt Danmark end både Energistyrelsen og regeringen gør, siger Asbjørn Bjerre.

Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening har fremlagt planen 'Den rigtige Vindkraftudbygning', der viser, hvordan det er muligt med ca. 2.000 møller færre, end vi har i dag, at nå et mål om 50 pct. vindkraft i elsystemet i 2020. Et ambitionsniveau, der samtidig understøtter Energinet.dks strategiplan for det danske energisystem i 2025.

På land vil det kræve en årlig udbygning med 150-200 MW frem til 2016 og derefter 300-400 MW frem til 2020. Det svarer i gennemsnit til kun ca. 1 mølle pr kommune pr. år.

mou

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/regeringens-plan-for-vedvarende-energi-svigter-kommunerne

GDPR